Personligheden spiller en afgørende rolle for, hvordan vi fungerer i livet – i vores relationer, mentale helbred, fysiske velbefindende og evnen til at håndtere hverdagens krav.
Psykologisk forskning viser, at personlighed i høj grad formes af de fem grundlæggende træk, Big Five: neuroticisme, ekstroversion, åbenhed, omgængelighed og samvittighedsfuldhed.
Disse træk udgør personlighedens byggesten og påvirker både vores trivsel, adfærd og måder at være i verden på.
I dette foredrag dykker vi ned i, hvordan personligheden er sammensat, og hvordan de forskellige træk hænger sammen med vores evne til at leve et velfungerende og meningsfuldt liv.