Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Skotland efter Brexit
2611-093
Start
Lørdag 28/2, kl. 10.00, 1 gang
Sted
Aalborg Universitet, (k3 / 2.126)
Kroghstræde 3, seminarrum 2.126
9220 Aalborg Øst
OBS
Inkl. kaffe/the (frokost bør medbringes)
Pris
- Standard 345,00 kr.
Holdet er aflyst
Ved Brexit afstemningen i 2016 stemte 62 % af skotterne imod Brexit, og for at fortsætte samarbejdet i EU. Siden Brexit blev hverdag, har skotterne oplevet en lang række sociale, politiske og økonomiske udfordringer, hvilke i flere henseender har forværret deres position i Europa, og kostet dyrt.
SNP, skotternes ledende politiske parti siden 2014, er en brændende fortaler for Skotlands uafhængighed af Storbritannien, og for en genindtrædelse i EU. Det er ikke første gang i historien at englændere og skotter strides om politik, økonomi og nationalitet. Brexit har for alvor pustet ild i de gamle gløder, der har ulmet i århundreder.
I første del får vi en introduktion til Skotland og skotterne. Vi dykker ned i historien og kigger på de vigtige historiske hændelser og øvrige forhold, der har formet skotternes nation, kultur, selvforståelse og ofte turbulente forhold til England.
I anden del kigger vi nærmere på Brexit og hvad udtrædelsen af EU har af konsekvenser for skotterne. Udover at arbejde med de efterfølgende sociale og økonomiske problemstillinger Brexit har skabt, diskuterer skotterne værdipolitik, og forsøger i disse år at finde en ny identitet og vej i samarbejdet med Europa, samtidig med at balancere forholdet til det øvrige Storbritannien.
Program:
Kl. 10.00-11.45 Skotlands historie, kultur og selvforståelse
Skotterne er et genstridigt, viljestærkt og stolt folkefærd. Gennem tusinder af år har de kæmpet utrætteligt for værdier som frihed, integritet, modstandsdygtighed, selvstændighed og inklusion. Deres farverige historie viser utallige eksempler på hvordan og hvorfor skotterne er blevet til dem de er. Skotterne har været en del af Storbritannien siden 1707. Unionen med England har bragt både godt og skidt med sig, og i dag er halvdelen af skotterne overbevidste om, at det ville gavne Skotland at blive en selvstændig nation igen, vil det mon ske? Det kigger vi alt sammen nærmere på først på dagen.
Der vil være en pause efter 45 minutter
Kl. 11.45-12.30 Frokostpause
Kl. 12.30-14.15 Skotland efter Brexit, konsekvenser, udfordringer og fremtid
Brexit blev mod 2/3 del af skotternes vilje til virkelighed i 2020. I denne del ser vi nærmere på hvad Brexit har betydet for Skotland, og for skotternes hverdag. Skotterne har mistet handel, samarbejde, alliancer og indflydelse i forhold til nærtstående nationer i EU, hvordan tackler de det? Skotland viser interesse i at etablere et endnu tættere samarbejde med os i Norden, hvordan kunne det udspille sig?. Endelig behandler vi også spørgsmålene om, hvem skotterne gerne vil være i fremtiden?, og hvilken rolle de ønsker at spille i Europa?.
Der vil være en pause efter 45 minutter
Program:
-
Lørdag 28/2/26 kl. 10.00 - kl. 14.15 : AFLYST