Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Hvordan finder vi håb, når livet er allermest barskt – og hvordan kan sorgen få en stemme, så vi ikke står alene med den? I to foredrag undersøges det, hvordan håb og sorg bliver fortalt i nutidig autofiktion og teologi. Der trækkes på både litteratur, teologiske perspektiver og underviserens egne erfaringer.

Det første foredrag sætter fokus på håbets rolle i autofiktionens skildringer af sygdom og død. Her ser vi på, hvordan håbet kan spire frem – ikke som en naiv optimisme, men som en kraft, der blomstrer, når vi deler den med hinanden og dykker ned i litteratur der omhandler dette.

Det andet foredrag handler om sorgens fortælling og præsters forståelse af sorg. Vi undersøger, hvordan sorgen ikke er noget, man “kommer over”, men et livsvilkår, der kræver nærvær, fortælling og fællesskab – og hvordan kirken og litteraturen kan give sorgen rum og stemme.

Begge aftener kredser om de store spørgsmål: Hvordan lever vi med det, vi mister? Hvordan holder vi fast i det, der giver mening? Og hvordan kan håb og sorg blive en bro mellem fortid, nutid og fremtid?

Program:

  • Torsdag 19/3/26 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYST
    Aalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg Øst
  • Torsdag 26/3/26 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYST
    Aalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg Øst
Føj holdet til favoritter