Updater din professionelle horisont

Som noget nyt introducerer folkeuniversitetet en række fyraftensmøder med rettet mod dig på arbejdsmarkedet. Fyraftensmøderne introducerer relevante og aktuelle emner, som er i spil i den offentlige debat og som har direkte betydning for din professionelle hverdag. Vi inviterer eksperter og forskere indenfor til at kaste nyt lys over emner, der spænder fra teknologisk udvikling til mental trivsel og karrierevalg.
Der er afslutningsvis mulighed for spørgsmål og diskussion.

Umiddelbart efter fyraftensmødet bydes der på et let traktement med sandwich og drikkevare.

Arrangementet afsluttes ca. 20 minutter efter foredragets afslutning.

Foredraget er en del af rækken Arbejdsliv 2.0: Updater din professionelle horisont.

Denne gang: Senkarrieren og den gode overgang.

I takt med at vi har fået flere og flere leveår, er der kommet en ny fase i livet: Livet fra omkring de 60 år og frem til man bliver gammel. Fasen er karakteriseret ved masser af livserfaring og mange erhvervede kompetencer, som kan være til glæde og nytte for dig selv og folk omkring dig. Flere og flere 60+’ere er nemlig i fuld vigør – både mentalt og fysisk. 

Med livets forskellige faser og overgange følger normalt også refleksioner. Men vi mangler refleksioner ifm. senkarrieren og overgangen til pensionslivet. Det betyder, at mange er uforberedte og ikke rigtig har fået overvejet, hvordan man ønsker, at senkarrieren og pensionslivet skal forme sig. Men hvis man har forberedt sig godt, er der større sandsynlighed for at opleve høj livskvalitet i den næste livsfase.
Spørgsmål ifm. med overgangen seniorlivet er bl.a.:
- Hvad er det gode liv for dig? - Hvornår har du det som en fisk i vandet?
- Hvilke opgaver og gøremål ønsker du at skrue op og ned for?
- Hvad med dine relationer?
- Hvordan kan du skabe en fleksibel og fri tilknytning til arbejdsmarkedet?
- Hvad ønsker du dig af din næste livsfase?
- Hvad med seniorsamtalen, økonomien, boligen og det gode tidspunkt at stoppe?

Om underviseren: Line Visti Andersson er uddannet executive coach, cand.jur. og HD(O), og har en MasterClass i Psykologi. Hun har arbejdet med HR og mennesker i størstedelen af sit arbejdsliv, bl.a. som HR-chef i en multinational virksomhed og i Hjerteforeningen. Hun er ejer af firmaet Et rigt liv.

Program:

  • Tirsdag 3/11/26 kl. 17.00 - kl. 18.45
    Line Visti Andersson, cand.jur., HD(O) og ejer af Et Rigt Liv
Føj holdet til favoritter