Biologi og religion – konflikt eller harmoni?
2621-003
Start
Onsdag 23/9, kl. 17.00, 3 gange
Sted
Aalborg Universitet / Folkeuniversitetet, (k3 / 3.108)
Kroghstræde 3, seminarrum 3.108
9220 Aalborg Øst
Pris
- Standard 395,00 kr.
Når mange danskere kalder sig ’kulturkristne’ uden at tro på Gud, er det så, fordi de i grunden mener, at religion har udspillet sin rolle og er blevet overtaget af videnskaben?
Mange har den opfattelse, at biologisk videnskab og evolution står i modsætning til den kristne tro. Foredragsrækken her viser noget andet, hvis man nøgternt betragter historien. Mange af de mest berømte biologer har været troende kristne. De er ved deres resultater og opdagelser endda kommet til at stå i forreste række inden for den naturvidenskabelige revolution, der har fundet sted fra det 17. århundrede og frem til vore dage - uden tvivl en overraskelse for de fleste.
Niels Arbøl er biolog, cand.scient. i biologi og religion. Han har udgivet adskillige bøger, hvoraf flere er blevet oversat til andre sprog. Senest har han i 2025 udsendt bogen: ’Skabelsens vidunder: De mest berømte kristne biologer i historien’.
Program:
-
Onsdag 23/9/26 kl. 17.00 - kl. 18.45Biologi og kristen tro – konflikt eller harmoni?Niels Arbøl, cand.scient. et art., forfatterAalborg Universitet / Folkeuniversitetet, (k3 / 3.108), Kroghstræde 3, seminarrum 3.108, 9220, Aalborg ØstHer tager vi den principielle del og påviser, at videnskab og religion er to forskellige verdener med hver sin tilgang til virkeligheden, men at de kan fungere fint sammen, når det kommer til livets store spørgsmål og mennesket betragtet som en helhed. Hvordan ser vi f.eks. på lidelsen og døden?
-
Onsdag 30/9/26 kl. 17.00 - kl. 18.45Berømte biologer før DarwinNiels Arbøl, cand.scient. et art., forfatterAalborg Universitet / Folkeuniversitetet, (k3 / 3.108), Kroghstræde 3, seminarrum 3.108, 9220, Aalborg ØstVores danske Niels Stensen, svenskeren Carl von Linné og franskmanden Jean-Baptiste Lamarck. De mente, at studiet af naturen førte til erkendelse af Guds eksistens. Lamarck var endda den første i historien til at fremsætte en evolutionsteori.
-
Onsdag 7/10/26 kl. 17.00 - kl. 18.45Centrale spørgsmål om mennesketNiels Arbøl, cand.scient. et art., forfatterAalborg Universitet / Folkeuniversitetet, (k3 / 3.108), Kroghstræde 3, seminarrum 3.108, 9220, Aalborg ØstVi starter med berømte, kristne biologer efter Darwin: Asa Gray, Theodosius Dobzhansky, Francis Collins og Simon Conway Morris. Derefter reflekteres over spørgsmål som: er der noget specielt ved mennesket, som adskiller det fra dyrene? Hvordan er kærlighed opstået? Er menneskets fremkomst en tilfældighed, eller er vi måske bestemt helt fra universets begyndelse?