Læren om de syv dødssynder og deres modsvarende dyder har været mere formativ for det vestlige menneskes dannelse og selvforståelse end noget andet etisk system, inklusive De Ti Bud. Man kan ganske enkelt ikke forstå europæisk kultur, hvis man ikke forstår traditionen om de syv dødssynder; fråseri, liderlighed, grådighed, vrede, dovenskab, misundelse og hovmod og deres modsætninger.

Der er ikke tale om et levn fra en mørk fortid, men om en erfaringsbåren og indsigtsfuld analyse og beskrivelse af tilværelsens grundudfordringer. Traditionen om de syv dødssynder er således et fascinerende prisme til at forstå europæisk idé- og åndshistorie med indsigter om tilværelsens grundudfordringer, der er forbavsende tidløse. 

Vores rejse begynder i det antikke Grækenland og Palæstina, hvor frøene til traditionen om de syv dødssynder blev skabt. Så skal vi langt ud i den egyptiske brændende ørken, hvor frøene spirer og læren om de syv dødssynder ser dagens lys. Derefter tager vi til Europa og bliver klogere på, hvordan traditionen om dødssynderne vokser og forgrener sig i litteratur, arkitektur og kunst. Og naturligvis må vores rejse slutte med Dantes Guddommelige Komedie, hvor læren om de syv dødssynder blomstrer i fuldt flor med uforglemmelige skildringer af dødssynderne og deres forvandlinger til dyder, livsmod og kærlighed.

Kursisterne kan med fordel købe eller låne: Martin Herbst, De syv glæder. Forstå det moderne menneske og de syv dødssynder (2017, Cornfield Press). Kursister kan på dagen erhverve den til særpris.

Program:

  • Mandag 25/1/27 kl. 17.00 - kl. 18.45
    De syv dødssynders historie fra antikken til i dag
    Martin Herbst, cand.theol., forfatter
    Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  • Mandag 1/2/27 kl. 17.00 - kl. 18.45
    Fråseri, liderlighed og grådighed og deres modsætninger
    Martin Herbst, cand.theol., forfatter
    Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  • Mandag 8/2/27 kl. 17.00 - kl. 18.45
    Vrede og dovenskab og deres modsætninger
    Martin Herbst, cand.theol., forfatter
    Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  • Mandag 15/2/27 kl. 17.00 - kl. 18.45
    Misundelse og hovmod og deres modsætninger
    Martin Herbst, cand.theol., forfatter
    Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  • Mandag 1/3/27 kl. 17.00 - kl. 18.45
    De syv dødssynder i Dantes Guddommelige Komedie og i billedkunsten
    Martin Herbst, cand.theol., forfatter
    Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
Føj holdet til favoritter