Feminismens bølger: fra stemmeret til #Metoo

Er feminismen gået for langt - eller er der stadig lang vej at gå? Kom med når kønsforsker Louise Rognlien gør os klogere på, hvordan feministiske bevægelser og tænkere, har formet feministisk historie og samtiden.

Feminisme er en af samtidens store debatemner. Har vi nået ligestilling, eller er der stadig kampe at kæmpe? Hvordan opleves feminismen på tværs af generationer og køn?

Gennem to helaftner tager vi et dybdedyk ned i feminismens internationale og danske historie, der ofte deles ind i fire bølger. I spørgsmål om ligestilling og feminisme, opleves der ofte spændinger mellem generationer, derfor er det vigtigt at forstå, hvem står vi på skuldrene af, men også, hvor dagens kampe står og hvorfor.

I første forelæsning træder vi tilbage i historien, til de første feministiske værker og tænkere – som John Stuart Mill og Mary Wollstonecraft og den første bølge der centrerede sig om politisk ligestilling og Suffragetternes kamp for kvinders stemmeret, hvor ægteparret Frederik og Mathilde Bajer var afgørende i den danske kamp. 

I årene efter kvinderne fik deres politiske ret til at stemme, blev der formuleret nye kritikker af bl.a. Virginia Woolf og Simone de Beauvoir, der blev til stor inspiration for den anden bølge, hvor kampen stod om økonomisk og social lighed og seksuel frigørelse. 

I anden forelæsning tager vi afsæt i den anden bølges kampe om ligeløn, prævention og abort, kigger på den internationale og danske rødstrømpebevægelse med kvindemuseum og Femølejr. 

Derefter bevæger vi os over i den tredje bølges, hvor spørgsmål om kønsidentitet og LGTBTQ-rettigheder, kom på dagsorden, knyttet til AIDS-pandemien og filosoffen Judith Butlers banebrydende arbejde. 

Den digitale ære, fører os ind i den fjerde bølge, med #Metoo bevægelsen som eksempel, hvor popdronninger som Beyoncé og Taylor Swift, er fremtrædende ikoner. Kampene fra de tidligere bølger er fortsat brandvarme, der kommer til udtryk i debatter om mental load, trans, krops positivisme, cancel culture, wokeisme og krænkelseparathed.