Kom til sæsonåbning på Folkeuniversitetet

Årets sæsonåbningsarrangement inviterer indenfor i Filosofaen. Filosofaen er et samtaleforedrag, der insisterer på, at filosofien er almen og noget, som vi kan og bør tale om sammen i dagligstuemøbelhøjde. Dagens samtale bestyres af Jes Lynning Harfeld, filosof,  lektor, ph.d., AAU, og gæsten i Filosofaen er denne dag Alfred Sköld, lektor i Almen Psykologi, ph.d., AAU.

Mennesket er det eneste dyr, der ikke ved, hvordan det skal leve sit liv. Denne simple, men nok så forvirrende kendsgerning ligger til grund for mange af de spørgsmål, som har holdt filosoffer beskæftiget i tusindvis af år: Hvordan lever man et godt liv? Bør man det? Og hvad er det gode, hvis det overhovedet findes?

I denne samtale udforsker vi disse spørgsmål med udgangspunkt ikke blot i filosofien, men også i videnskaben, litteraturen og samtiden. Med særligt blik for lykken, kærligheden og håbet kaster vi os ud i en samtale om, hvad det vil sige at leve et godt liv - i lyset af al den lidelse og de vanskeligheder, som et menneskeliv til enhver tid indeholder.

Program:
Kl. 16.00-16.30: Folkeuniversitetet byder på et glas vin/vand og snacks og opvarmning til dagens foredrag
Kl. 16.30-16.45: Velkomst ved Folkeuniversitetets formand, lektor, ph.d. Tem Frank Andersen, AAU
Kl. 16.45-18.30: Filosofaen – Det gode liv
Kl. 18.30: Afslutning

Program:

  • Mandag 31/8/26 kl. 16.00 - kl. 18.30
    Jes Lynning Harfeld, lektor, ph.d., Aalborg Universitet og Alfred Sköld, lektor, ph.d., Aalborg Universitet
Føj holdet til favoritter