Ikke ét ondt ord om ondskaben! – mange om tankeløshed, handling og ånd hos Hannah Arendt

Det bliver ofte – og med rette – hævdet, at Hannah Arendt er en politisk tænker, men måske er hun alligevel først og fremmest en tænker, førend hun bliver en politisk tænker.

Værket ”Åndens liv” rummer en befordrende nedblænding af handlingsbegrebet, når dette udmønter sig i overdreven geskæftighed eller tankeløs aktivisme, og det insisterer uafladeligt på tænkningens dybde og vidde fremfor erkendelsens indsnævring. Det helt afgørende for Arendt er, at det at tænke selv er samtidig at tænke ud over sig selv, og derfor hører tænkning og ånd sammen, fordi ånden gør sig gældende i den enkelte, der tænker, men samtidig er større end den enkelte, og unddrager sig dennes bemestring og beherskelse. Det er således helt afgørende for Arendt at tænkningen bæres af ånd, ikke mindst som modstykke til en moderne tid, hvor Gud, metafysikken og filosofien ofte hævdes at være bortgangen.