Vi kender alle til kedsomheden. Tiden står stille, tomheden indfinder sig. Vi erindrer den fra skolen, arbejdet eller fra hjemmet. En overfladisk dybde, som Søren Kierkegaard betegner den. Men hvad gør kedsomheden ved os? Hvad vil det sige at kede sig? Er kedsomhed altid det samme? Vi siger til børn, at det er sundt at kede sig, men er det sandt?

Foredraget ser nærmere på kedsomhedens psykologiske og filosofiske aspekter og på det paradoks, at den tomhed, der på én gang plager os, også kan blive grobund for nye indsigter. I en verden fyldt med skærme, notifikationer og evig jagt på vores opmærksomhed er spørgsmålet, hvordan vi forholder os til kedsomheden måske mere presserende end nogensinde - eller måske er det blot et gammelt spørgsmål, der kan stilles igen og igen. For kan man overhovedet stadig kede sig i det 21. Århundrede?

Program:

  • Onsdag 10/3/27 kl. 19.00 - kl. 20.45
    Nis Langer Primdahl, ph.d. pædagogisk psykologi, Århus Universitet
Føj holdet til favoritter