I den korte afhandling Kunsten at fordrive sorger skriver den arabiske filosof al-Kindī i 800-tallet om sorg som et filosofisk problem samt praktiske råd til at leve et liv med så lidt sorg som muligt.

I dette foredrag følger vi hans tanker om begær, forgængelighed, vane og menneskets mulighed for at genvinde sin ro. Vi ser samtidig på tekstens græske arv og på en filosofisk tradition, hvor filosofi ikke blot er teori, men indstilling til livet og en øvelse i at leve.

Foredraget tager udgangspunkt i selve teksten og i udvalgte passager fra den arabiske original.

Undervejs vil underviseren folde al-Kindīs argumenter ud og sætte dem ind i deres idéhistoriske sammenhæng, men uden at forudsætte kendskab til filosofi. Der vil være plads til spørgsmål og diskussion afslutningsvis.

Program:

  • Tirsdag 13/4/27 kl. 17.00 - kl. 18.45
    Walid Mezian, cand.mag i filosofihistorie og tolk
Føj holdet til favoritter