Middelalderkirkens bygningskultur: landsbykirkens udvikling gennem tusind år

I Danmark er kirkerne den største bevarede bygningsmasse fra middelalderen, og de er den bedste kilde til stenbygningskulturens udvikling gennem den ca. 500-årige periode. De er den fysiske manifestation af den samfundsomvæltning kristendommens indtog udgjorde, og i løbet af 1100- og 1200-tallet skød hovedparten af de stenbyggede landsbykirker op over hele landet. I tidens løb ændrede de små, romanske kirker sig med nye tendenser indenfor arkitektur og liturgi til den ”klassiske” landsbykirke, som vi kender i dag. Hvis man da overhovedet kan tale om en klassisk landsbykirke, for selvom Danmark er et lille land, er der store regionale forskelle i, hvordan kirkerne blev opført og udbygget. Byggeriet stoppede da heller ikke ved middelalderens slutning og frem til i dag er kirkens huse dynamiske rum, som følger med tiden.