Hanne Dahl vil med udgangspunkt i sin forskning fortælle om de rødder som ligger til grund for den moderne velfærdsstat. Hun vil i sit foredrag vise hvordan tilblivelsen af velfærdsstaten rækker langt bagom både socialdemokratiet og de sociale reformer i slutningen af 1800-tallet som vi normalt anser for velfærdsstatens fødselsår. Der kaldes i tiden på, at kirken træder ind på scenen i kampen for danske værdier, men den har altid været der. I hvert fald når man taler om velfærdsstaten.

For at belyse dette har hun undersøgt tre byer; Aalborg samt Lübeck og Passau i Tyskland, som alle har et helligåndskloster, som stadig er i drift.

Hanne Dahl kommer frem til, at kristne værdier spiller en vigtig rolle for velfærdsstatens historiske rødder i både Danmark og Tyskland. Men at der er også andre faktorer, der spiller ind.

I et bredere perspektiv er det nye ved denne afhandling forskningsmæssigt opdagelsen af betydningen af det ansvarlige eller myndige borgerskab. Måden man giver fattighjælp og synet på arbejdet i forhold til henholdsvis de værdigt og de uværdigt trængende, er i høj grad under indflydelse af begrebet om et ansvarligt eller myndigt borgerskab.


Program:

  • Onsdag 10/3/27 kl. 19.30 - kl. 21.30
    Hanne Puk Hamann Dahl, cand.theol., ph.d. i statskundskab, leder af Folkekirkens Hus
Føj holdet til favoritter
Samarbejdspartnere

Hasseris Kirke