Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Brain Food - når din mad styrker hjernen
2611-235
Start
Tirsdag 3/2, kl. 19.00, 1 gang
Sted
Aalborg Universitet i København, Sydhavnen, (auditoriet)
A. C. Meyers Vænge 15
2450 København SV
Pris
- Standard 225,00 kr.
Hvordan påvirker dine madvalg hjernen, og kan du spise dig til mere energi og overskud, bedre humør, mindre stress og bedre hukommelse? Kan du udskyde demens og alderssvækkelse?
Læge Jerk W. Langer stiller skarpt på den nyeste viden om, hvordan kostvaner påvirker hjernens funktioner og trivsel. Maden kan måske lindre tilstande som stress og uro, angst og nervøsitet, fatigue og træthed, nedtrykthed og depression, smerteopfattelse og andre mentale og psykiske tilstande.
Hør om betydningen af antiinflammatorisk kost, MIND-diæt, DASH-kost, periodisk faste og udvalgte kosttilskud. Få hjælp til at omsætte den naturvidenskabelige viden til konkrete valg i din hverdag.
Jerk W. Langer er læge og forfatter til flere bestsellere, herunder 'Faste med succes', '21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost', og 'Collagen-stærk, sund og smertefri'. Han er bl.a. kendt som vært på TV2-serien ‘En kur der dur’.
NB! Der er mulighed for parkering på AAU Sydhavnens parkeringspladser. Det kræver en dagslicens, som kan rekvireres ved at skrive til: CID@cph.aau.dk senest 2 dage inden ankomst. Du skal selv skrive den ud og lægge den i forruden af bilen. Se mere information om parkeringspladserne ved at følge linket i højre side.
Program:
-
Tirsdag 3/2/26 kl. 19.00 - kl. 20.45Jerk W. Langer, læge, cand.med., videnskabsjournalist, forfatter