Sommeruniversitet på Svalegården: Storbritannien

Program:

• Mandag 10/8/26 kl. 09.15 - kl. 12.00
  Solen går aldrig ned over Det Britiske Imperium: Kolonitid, Commonwealth og kongehus del 1
  Michael Langkjær, ph.d. historie, Saxo Instituttet
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
  Det britiske imperium blev verdens største imperiale projekt nogensinde. I 1922, herskede briterne over en fjerdedel af verden og en fjerdedel af verdens befolkning. Vi ser på oprindelsen med Elizabeth I’s fribyttere, Irlands og Amerikas kolonisering frem til USA’s uafhængighed, Raj-Indien med Sepoy-opstanden, Afghanerkrigene, Opiumskrigene, Erobringer i Afrika, Boerkrigen, Verdenskrigene frem til Singapores fald, El Alamein og sejren, og afkoloniseringen fra Indiens uafhængighed, over Suez-krisen, til Falklandskrigen og afståelsen af Hong Kong. Denne del afrundes med Imperiets ulmende gløder med Commonwealth og Brexit. Monarkiet havde en ikke ringe betydning i forhold til imperiet. Det var lettere at forestille sig, at imperiet – og dermed Commonwealth – var forenet i monarkens person end i noget andet symbol eller nogen anden institution. Men dronning-kejserinde Victoria havde også betragtelig politisk indflydelse. I overgangen fra imperium til Commonwealth, var Elizabeth II’s monarki det eneste, der holdt den løse, udefinerede føderation af nationer sammen: hun påmindede gerne om, at loyalitet over for Commonwealth var loyalitet over for hende. Charles III er konge af 15 lande (14 + Storbritannien) – men hvor længe endnu?
• Mandag 10/8/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
  Solen går aldrig ned over Det Britiske Imperium: Kolonitid, Commonwealth og kongehus del 2
  Michael Langkjær, ph.d. historie, Saxo Instituttet
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
• Tirsdag 11/8/26 kl. 09.15 - kl. 12.00
  Engelske linjer i billedkunst fra omkring 1750 til nutid. Med fortælling i sigte
  Gitte Tandrup, mag.art., kunsthistoriker
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
  Foredraget byder på en rejse gennem rokoko, klassicisme, præromantik med lyriske Gainsborough, bidske Hogarth, fascinerende Blake. Så 1800-tallet med realisme, romantik og prærafaellitter. Det er Constables elskede muddergrøfter og Turner vej mod solstrejfenes skønhed. Det er Rossettis. Hunts og Millais detaljemættede fortællinger. En række kvinder kommer til, som Julia Cameron og Emily Osborn. Modernismen og postmodernismen har flere store mestre. Der er Leonora Carringtons surrealisme og Henry Moores skulpturværker med kvinden til rådighed i abstrakt vælde. Der er Lousianaaktuelle Lucian Freud og Paula Regos malerier med humørspækket groteske nerve. Og mange flere.
• Tirsdag 11/8/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
  En verdensby bliver til. Londons historie fra Reformationen til i dag
  Michael Bregnsbo, Lektor i historie, Syddansk Universitet
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
  Foredraget vil belyse Londons udvikling fra at være en lille hovedstad i et land i Europas periferi til at blive en af verdens største byer, et kommercielt centrum, hovedstad for et verdensomspændende imperium, hvor solen aldrig gik ned, og frem til nutidens multikulturelle, politiske og finansielle metropol og turistmagnet. Der vil blive set på hvilke politiske og sociale strømninger, der har skabt byen, og hvordan magthaverne til forskellige tider har formet og omformet den. Mens byplanlægningen i hovedstæder som Rom, Paris og Berlin var styret af magtfulde kirker, konger og kejsere, var der for Londons vedkommende i en kamp mellem forskellige politiske, sociale, kulturelle og økonomiske kræfter om, hvordan byen skulle udformes. Der vil i foredraget også blive fokuseret på, hvordan dette endnu i dag kan ses i bybilledet og bylivet.
• Onsdag 12/8/26 kl. 09.15 - kl. 12.00
  Klassiske britiske kærlighedshistorier
  Benjamin Boysen, lektor, ph.d., dr.phil.
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
  Der er lavet utallige filmatiseringer, miniserier og opsætninger af Jane Austens og Brontë søstrenes kærlighedsromaner – og der kommer hele tiden flere til. Disse klassiske britiske kærlighedshistorier fra første halvdel af det attende århundrede bliver åbenbart ved med at fascinere, betage og bevæge os. Hvad siger romanerne om epoken og om kærligheden? Hvad siger den om kærligheden i den moderne tidsalder, om kønnenes stilling – og hvad siger vores fascination af disse klassiske britiske kærlighedshistorier om os selv og vores kærlighedsdrømme i dag? Det vil vi blive klogere når vi dykker ned i uddrag fra tre vidunderlige romaner, nemlig Jane Austens Stolthed og fordom (1813), Emily Brontës Stormfulde højder (1847) og Charlotte Brontës Jane Eyre (1847).
• Onsdag 12/8/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
  Politik og kultur i det lange 18. århundrede, fra 'The Glorious Revolution' 1688 til 'The Reform Act' 1832
  Steffen Heiberg, mag.art., fhv. forskningschef, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
  Mellem ”The Glorious Revolution” i 1688 og parlamentsreformen i 1832 udviklede Storbritannien sig fra en europæisk mellemmagt til den absolut dominerende verdensmagt. Hvad betingede Storbritanniens særlige dynamik, og hvad var konsekvenserne for det britiske samfund? En rundtur i tidens politiske, litterære, kunstneriske, videnskabelige og fysiske kommunikation kan måske give nogle fingerpeg. Vi skal forbi både Aphra Behn, Isaac Newton, Daniel Defoe, William Hogarth, Adam Smith, Jane Austen, James Watt, Horatio Nelson og andre markante personligheder, men også Blenheim Palace, højovnene i Coalbrookdale og et allerede dengang voldsomt forurenet London.
• Torsdag 13/8/26 kl. 09.15 - kl. 12.00
  William Shakespeare
  Niels Brunse, forfatter og oversætter
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
  Man kan næsten ikke tale om engelsk kultur uden at nævne Shakespeare. Ikke alene er han urokkeligt placeret i litteraturhistorien, han har også formuleret en mængde udtryk og faste vendinger, som lever deres eget liv i sproget. Niels Brunse, der har oversat alle hans skuespil til dansk, fortæller om digteren og hans tid og om hvordan han blev det nationalikon, han er i dag.
• Torsdag 13/8/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
  Engelsk musiks tornerosesøvn
  Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organist
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
  I 1500- og 1600-tallet havde England oplevet en musikalsk storhedstid med komponister som Thomas Tallis, William Byrd, John Blow og Henry Purcell. Men med Purcells død i 1695 gik engelsk musik 200 års tornerosesøvn i møde. Dette betød ikke, at man ikke spillede musik i England,- tværtimod blev der opført musik som aldrig før. Den italienske opera blev i 1700-tallet mode, og man importerede musikere og komponister fra fastlandet, heriblandt Händel som fik en fantastisk karriere i England. I 1800-tallet fortsatte importen og alle de store komponister fra fastlandet var i England for at give koncerter, blandt andre: Berlioz, Liszt, Mendelssohn og Wagner. England blev om noget landet, hvor musik blev spillet, men ikke komponeret. Først i den sidste halvdel af 1800-tallet blev den engelske musik atter vækket fra sin tornerosesøvn og det var med komponister som Edward Elgar og Ralph Vaughan-Williams.
• Fredag 14/8/26 kl. 09.15 - kl. 12.00
  Nationale brudflader i det Forenede Kongerige: Nordirland og Skotland
  Sara Dybris McQuaid, lektor i britisk og irsk historie og samfund, Aarhus Universitet
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
• Fredag 14/8/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
  Briterne og deres øl(kultur)
  Nils Arne Sørensen, Proffesor, lic. phil
  Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
  Mon ikke omtrent alle danskere, der har besøgt UK også har besøgt en pub? Pubben og den tilknyttede pint øl står som en helt central del af britisk kultur, og det er en del af kulturen, der har dybe rødder. Helt tilbage i 1100-tallet kan vi i en kilde læse, at øl (ale) er the people’s food in liquid form. Historien om briterne og deres øl er ikke blot lang; den slår også mange sving undervejs, for selv om briterne har ry af at være ret konservative, når det kommer til vaner, så har deres ølsmag ændret sig markant flere gange. Forelæsningen afdækker denne historie fra middelalderen og frem, men med hovedvægt på tiden fra industrialiseringen og frem til i dag, hvor øl både udviklede sig til en storindustri og pubben til et vigtigt element i dagligheden, især i arbejderklassen. Vi følger historien om øllet og dets fortalere og modstandere helt frem til i dag, hvor både øllet og pubben er under betydeligt pres. Det skal dog ikke forhindre os i at slutte af i dur: vi runder forelæsningen (og kurset) af med nogle smagsprøver.