Temauge på Svalegården: Rusland

2521-052
Tid
Mandag 29/9/25 - fredag 3/10/25. Alle dage fra kl. 10.15 - kl. 14.45
Varighed
5 hele dage
Sted
Restaurant Svalegården
Einar Packness Vej 2
9000 Aalborg
OBS
Inkl. frokost med drikkevarer alle dage, samt kaffe i løbet af dagen
Pris
- Standard 2.500,00 kr.
Velkommen til denne temauge på den gamle købmandsgård, Svalegården, i Hasseris. I uge 40, fra mandag til fredag, byder vi på et program med fuldt fokus på Rusland. Vi skal for et øjeblik glemme Vladimir Putin og krigen i Ukraine og genopdage landet som har givet os en række fremragende forfattere, komponister og billedkunstnere. Vi tager også et kig på den tidlige historie, zartiden, livet bag jerntæppet og tager fra Skt. Petersborg til Moskva langs landets floder. Målet er at genopdage den russiske sjæl og kulturs storslåethed.
I forløbet er inkluderet kaffe og vand i løbet af dagen og russisk inspireret frokost (inkl. et glas vin, øl eller vand) fra Restaurant Svalegårdens fremragende køkken.
Program:
Mandag
10.15 – 12.00: Fra Ivan den Grusomme til Lenin del 1 ved Erik Kulavig, lektor emeritus russisk og sovjetisk samtidshistorie
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 14.45: Fra Ivan den Grusomme til Lenin del 2 ved Erik Kulavig, lektor emeritus russisk og sovjetisk samtidshistorie
Tirsdag
10.15 – 12.00: I krig og kærlighed: Turgenev, Dostojevskij og Tolstoj ved Peter Bock Nielsen, cand.mag. russisk og formand for litteraturforeningen Russolit
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 14.45: Postsovjetisk litteratur ved Jesper Nyeng, cand. mag., ph.d. studerende i russisk litteratur
Onsdag
10.15 – 12.00: Fra Tjajkovskij til Stravinskij del 1 ved Mikkel Thrane Lassen, cand.mag., lektor, musikhistoriker
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 14.45: Fra Tjajkovskij til Stravinskij del 2 ved Mikkel Thrane Lassen, cand.mag., lektor, musikhistoriker
Torsdag
10.15 – 12.00: Den russiske malerkunst ved Peter S. Meyer, mag.art., kunsthistoriker
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 14.45: Ballet og Rusland ved Vibeke Wern, cand.mag., skuespiller, balletanmelder
Fredag
10.15 – 12.00: Livet bag jerntæppet, fra Lenin til Gorbatjov ved Vibe Termansen, historiker, forfatter og journalist
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 14.45: Fra Skt. Petersborg til Moskva ved Thomas Køhler, cand.mag i russisk og statskundskab, rejseleder i Rusland
VIGTIG INFORMATION OM TILMELDING:
Fristen for tilmelding er d. 22/9. Se gældende afbestillingsregler under tilmelding her på siden. Forløbet er i øvrigt uden indkvartering.
Program:
-
Mandag. 29/9/25 kl. 10.15 - 12.00Fra Ivan den Grusomme til Lenin del 1Erik Kulavig, lektor em., Syddansk UniversitetRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, AalborgVi vil se nærmere på Ivan den Grusomme og den tradition, han grundlagde. Dernæst vil vi kigge nærmere på de tsarer, der på forskellig vis søgte at nærme Rusland til den europæiske tradition, og diskutere årsagerne til, at det som regel mislykkedes. Til slut skal det handle om Lenin, der på mange måder kan siges at være en direkte arvtager til Ivan, og som satte streg under den russiske centralistiske tradition, der i dag videreføres af Vladimir Putin.
-
Mandag. 29/9/25 kl. 13.00 - 14.45Fra Ivan den Grusomme til Lenin del 2Erik Kulavig, lektor em., Syddansk UniversitetRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
-
Tirsdag. 30/9/25 kl. 10.15 - 12.00I krig og kærlighed: Turgenev, Dostojevskij og TolstojPeter Bock Nielsen, cand.mag. i russisk litteratur, ph.d. stipendiat og formand for litteraturforeningen RussolitRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, AalborgDe tre samtidige forfattere Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij og Lev Tolstoj anses som de tre store forfattere inden for den særlige russiske realisme. I dette foredrag ser vi på de tre forfatteres forfatterskaber og diskutere dem i forhold til hinanden, og ikke mindst tale om deres indbyrdes personlige forhold.
-
Tirsdag. 30/9/25 kl. 13.00 - 14.45Postsovjetisk litteraturJesper Nyeng, cand.mag., ph.d. studerende i russisk litteraturRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, AalborgMed nedslag i udvalgte værker fra bl.a. Viktor Pelevin, Vladimir Sorokin, Svetlana Aleksijevitj og Sergej Lebedev kaster foredraget et blik tilbage på den nyere litteratur i Rusland, som på tværs af forskellige genrer og toner særligt har beskæftiget sig med arven fra og bruddet med Sovjettiden: kulturens tab af relevans og mening, 1990’ernes lovløshed, gulaglejrene og andre kollektive traumer. Håbløsheden, som præger litteraturen udtrykker også en samvittighed og humanisme, som i disse tider vigtigt minder os om et muligt andet Rusland på bagkanten af krig.
-
Onsdag. 1/10/25 kl. 10.15 - 12.00Fra Tjajkovskij til Stravinskij del 1Mikkel Thrane Lassen, cand.mag., lektor, musikhistorikerRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, AalborgDen russiske musiks historie er rig på personligheder og store værker. Det er ofte musik, præget af alvor, tyngde og bas-sang. Eller sådan er i hvert fald den almindelige opfattelse i Vesten. Men russisk musik er også legende lethed og humor - i særdeleshed det sidste. Få nationer kan måle sig i bredden med hvad den russiske musiks historie kan opbyde. Udover Tyskland er det svært at komme i tanker om et land, der har haft så stort aftryk på hele den klassiske musik med operaer, balletter, symfonier, strygekvartetter og koncerter.
-
Onsdag. 1/10/25 kl. 13.00 - 14.45Fra Tjajkovskij til Stravinskij del 2Mikkel Thrane Lassen, cand.mag., lektor, musikhistorikerRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, AalborgTjajkovskij står ligesom den samtidige gruppe af komponister 'De fem' (med blandt andre Mussorgskij og Rimskij-Korsakov) på skuldrene af den russiske musiks fader, Glinka. I dette foredrag følger vi den russiske musiks historie videre frem, under den sovjetiske periode og ser både på de komponister, der flyttede væk (fx Stravinskij), dem der blev (fx Sjostakovitj) og dem, der vendte tilbage (fx Prokofjev) - og stiller til slut spørgsmålet: hvor er den russiske musik i dag?
-
Torsdag. 2/10/25 kl. 10.15 - 12.00Den russiske malerkunstPeter S. Meyer, mag.art. i kunsthistorie, ekstern lektor, Københavns UniversitetRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, AalborgRussisk malerkunst er både tæt knyttet til Europa og meget langt fra. Tænk blot på Eremitage slottets rige samlinger, zarens og adelens kunstnere og så skiftet til Sovjetunionens ultramodernistiske revolutionære kunst som blomstrede en kort periode indtil kunsten skulle tjene den kommunistiske stat. Parallelt dermed fandtes en fri undergrundskunst som blomstrede lige inden regimets fald og blev en del af den internationale kunstscene, for så i dag igen at være underlagt politiske bånd.
-
Torsdag. 2/10/25 kl. 13.00 - 14.45Ballet og RuslandVibeke Wern, cand.mag., balletanmelder på BerlingskeRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, AalborgBallet bevæger publikum, og scenedans rækker langt ud over ordet. Men dans er også et sprog, der følger visse regler, som kan læres. Balletten har en lang historie og bygger på en forfinet teknik, der både handler om rent fysiske færdigheder og om evnen til at fortælle gennem bevægelser, billeder og musik. Den russiske ballet med kompagnier som Bolsjoj og Mariinskij, er kendt for sin tekniske perfektion og dramatiske intensitet.
-
Fredag. 3/10/25 kl. 10.15 - 12.00Bag jerntæppet: fra Lenin til GorbatjovVibe Termansen, historiker, forfatter og journalistRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, AalborgHvordan fik Lenin og Stalin millioner af deres egne borgere til at makke ret? Hvad var det berygtede Jerntæppe, der skilte Østeuropa fra Vesteuropa og hvordan var det at bo bag det? Var alle lige i Arbejdernes Paradis eller var nogle lidt mere lige end andre? Hvad spiste den hjemløse hund Lajka, da den blev sendt ud i rummet og hvordan faldt Jerntæppet egentlig?
-
Fredag. 3/10/25 kl. 13.00 - 14.45Fra Skt. Petersborg til MoskvaThomas Køhler, cand.mag i russisk og statskundskab, rejseleder i RuslandRestaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, AalborgDen klassiske flodrejse i Rusland går fra Skt. Petersborg til Moskva. Fra zarerenes vestvendte vindue Skt. Petersborg sejler man ud på Ladoga-søen og Onega-søen og besøger små hyggelige landsbyer som Goritsy, den smukke storby Jaroslavl, før man kommer til metropolen Moskva. Foredraget bygger på Thomas Køhlers mange rejser og den lille bog ”Fra Skt. Petersborg til Moskva – ad de russiske vandveje”, som udkom i 2014.
Praktisk Information
Restaurant Svalegården