Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet – primært gennem studiet af menneskets materielle levn. Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund.

Denne foredragsrække præsenterer et bredt udvalg af den nyeste arkæologiske viden, der bidrager til aktuelle historierelaterede temaer og debatter lokalt, regionalt og nationalt. En lang række af landets toneangivende arkæologer har derfor gennem årene gæstet Aalborg.

Foredragene er tilrettelagt af kulturarvschef, ph.d. Torben Birk Sarauw, Nordjyske Museer.

Foto: Specielle glasperler fra en af gravene i Næsby. De er lavet i Nishapur i det østlige Iran ca. 10151030 e.v.t. Foto Vesthimmerlands Museum

Program:

  • Onsdag. 19/11/25 kl. 19.00 - 21.00
    Næsby - en gravplads fra yngre vikingetid
    Bjarne Henning Nielsen, forskningschef, Vesthimmerlands Museum
    Efter mange års tålmodigt analysearbejde ser det endelig ud til, at fundene fra Næsby kan blive fremlagt. Resultaterne er mange og detaljerede. Gravene viser impulser fra det meste af den kendte verden i yngre vikingetid, men også fra egne, der må have haft mytisk karakter. Gårdene i området synes oftest at være etableret omkring 600 e.Kr. og være videreført frem ca. 1200 e.Kr. Mange ophører samtidig med, at Limfjorden lukker. Men gravpladsen i Næsby ser først ud til at blive taget i brug i 900-tallet. Måske er det en nytilkommen slægt. Under alle omstændigheder er det en slægt, der i deres gravlæggelser viser, at de hører blandt samfundets elite. Disse iagttagelser nuancerer vores billede af den yngre vikingetids samfund.
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information