Arven fra KZ-lejrene: Historie, erindring og nutidigt perspektiv
De nazistiske koncentrationslejre er en af de uhyggeligste institutioner i historien. Med grænseløs vold og udryddelse blev de ’laboratorier’ for, hvor langt mennesker kan komme ud, men også steder, hvor håb og solidaritet overlevede trods elendighed og systematisk fornedrelse.
Denne foredragsrække åbner KZ-lejrenes uhyggelige univers og diskuterer med udvalgte eksempler, hvordan lejrene fungerede, hvordan ’KZ-erfaringen’ levede videre hos de overlevende, og hvad erfaringerne fra lejrene kan sige os i dagens Danmark.
Rækken er tilrettelagt af Therkel Stræde, lektor em., Syddansk Universitet.
Om underviserne:
Jens-Christian Hansen er formidlingschef og afdelingsleder for historie ved Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring. Han skrev ph.d.-afhandling om KZ-lejren Husum-Schwesing og har siden arbejdet meget med koncentrationslejrenes historie, bl.a. SS-kommandanternes rolle og det mangelfulde retsopgør.
Therkel Stræde var lektor i samtidshistorie på Syddansk Universitet i Odense. Han har udgivet ”De nazistiske koncentrationslejre” og Auschwitz-erindringer af kommandanten Rudolf Höss og fangerne Robert Savosnick og Julius Paltiel. Hans bog om evakueringen af KZ-lejren Stutthof i 1945 udkommer i 2027. Et centralt forskningstema for ham er brugen af KZ-fanger som slavearbejdere i tysk industri, særligt i Volkswagen-koncernens 9 koncentrationslejre 1942-45.
Program:
-
Tirsdag 6/4/27 kl. 17.00 - kl. 18.45Koncentrationslejrene i det nazistiske system: Opgave og udviklingTherkel Stræde, lektor em., Syddansk UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 2.128) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.128, 9220, Aalborg Øst
-
Tirsdag 13/4/27 kl. 17.00 - kl. 18.45’Udelejre’ - Med kz-lejrene i Husum-Schwesing og Porta Westfalica som eksemplerJens-Christian Hansen, ph.d., formidlingschef, Vendsyssel Historiske MuseumAalborg Universitet, (k3 / 2.128) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.128, 9220, Aalborg Øst
-
Tirsdag 20/4/27 kl. 17.00 - kl. 18.45KZ-lejrenes gerningsmænd og -kvinder: Fra Auschwitz-kommandanten Rudolf Höss til opsynskvinderne i RavensbrückTherkel Stræde, lektor em., Syddansk UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 2.128) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.128, 9220, Aalborg Øst
-
Tirsdag 27/4/27 kl. 17.00 - kl. 18.45Koncentrationslejrene i fangernes og efterkrigstidens erindringTherkel Stræde, lektor em., Syddansk UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 2.128) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.128, 9220, Aalborg Øst