Danmarkshistorien er på mange måder interessant og den bliver ikke mindre interessant, når du her kommer med på en rejse til en lang række europæiske begivenheder. Og ikke hvilke som helst begivenheder, men de begivenheder, der igennem historien har haft en betydning for Danmarks udvikling. Dermed ses landet igennem en europæisk belysning og giver den historie- og samfundsinteresserede nye tilgangsvinkler til danmarkshistorien.
Undervisningen tager sit afsæt i underviserens bog ’En europæisk danmarkshistorie – fra oldtiden til i dag’, der giver et stort overblik og beskæftiger sig med alt fra oldtiden til de nylige internationale finanskriser. Foredraget adskiller sig fra tidligere danmarkshistorier ved hele tiden at forklare udviklingen i Danmark ud fra udviklingen i det øvrige Europa. Ved at anlægge denne bredere europæiske vinkel nås frem til en række nye fortolkninger af kendte, centrale begivenheder i Danmarks historie.
BOG: Lars Hovbakke Sørensens bog En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag er blevet premieret af Statens Kunstfond og kom i en ny opdateret udgave i 2024.
Program:
-
Onsdag 12/5/27 kl. 10.00 - kl. 14.00Lars Hovbakke Sørensen, lektor, ph.d., Professionshøjskolen Absalon