I denne foredragsrække undersøger vi fire slag, der ændrede vores verden og skabte fundamentet for det moderne Europa.

Vi starter med Athens heroiske kamp mod Perserriget ved Marathon (490 f.Kr.), hvor det unge og sårbare demokrati var tæt på at blive kvalt i sin tidligste fase. Dernæst bevæger vi os til Alexander den Stores sejr ved Gaugamela (331 f.Kr.), der førte til dannelsen af nye hellenistiske riger og udbredelsen af den græske kultur. Herefter ser vi på Hannibals dramatiske sejr ved Cannae (216 f.Kr.), der udslettede størstedelen af den romerske hær, men samtidig styrkede flere af republikkens institutioner. Endelig afslutter vi med Augustus’ sejr ved Actium (31 f.Kr.), der satte punktum for årtiers borgerkrige og forvandlede den kollapsede romerske republik til et nyt, universelt imperium.

Formålet er ikke at vise, hvem der vandt, eller hvordan nye grænser blev etableret, men hvorfor netop disse fire konflikter formede skæbnen for store civilisationer og ændrede vores verden for altid. Tilsammen skabte de det Europa, vi alle kender i dag.

Program:

1) Slaget ved Marathon (490 f.Kr.)
Hvad hvis Athen havde tabt? – Myten om Vestens grundlæggelse

2) Slaget ved Gaugamela (331 f.Kr.)
Alexanders nye verden – da øst og vest smeltede sammen

3) Slaget ved Cannae (216 f.Kr.)
Hannibals militære mesterstykke – men hvorfor faldt Rom ikke?

4) Slaget ved Actium (31 f.Kr.)
Den romerske republiks kollaps og skabelsen af det moderne Europa

Ill.: Alexanden den Store, mosaik, slaget ved Issus.

Program:

  • Fredag 19/2/27 kl. 10.30 - kl. 12.15
    Benjamin Pedersen, ph.d., postdoc, Det Danske Institut i Athen
    Aalborg Universitet / Folkeuniversitetet, (k3 / 3.108), Kroghstræde 3, seminarrum 3.108, 9220, Aalborg Øst
  • Fredag 5/3/27 kl. 10.30 - kl. 12.15
    Benjamin Pedersen, ph.d., postdoc, Det Danske Institut i Athen
    Aalborg Universitet, (k3 / uafklaret). Lokale oplyses ved ankomst, Kroghstræde 3 (lokalenummer uafklaret), 9220, Aalborg Øst
  • Fredag 12/3/27 kl. 10.30 - kl. 12.15
    Benjamin Pedersen, ph.d., postdoc, Det Danske Institut i Athen
    Aalborg Universitet, (k3 / uafklaret). Lokale oplyses ved ankomst, Kroghstræde 3 (lokalenummer uafklaret), 9220, Aalborg Øst
  • Fredag 19/3/27 kl. 10.30 - kl. 12.15
    Benjamin Pedersen, ph.d., postdoc, Det Danske Institut i Athen
    Aalborg Universitet, (k3 / uafklaret). Lokale oplyses ved ankomst, Kroghstræde 3 (lokalenummer uafklaret), 9220, Aalborg Øst
Føj holdet til favoritter