Konflikter, flygtninge og limbo i efterkrigstiden
Velkommen til en foredragsrække, der sætter fokus på Danmarks dramatiske og ofte oversete efterkrigstid i årene 1945-1949. Gennem tre indsigtsfulde foredrag belyser vi de svære menneskelige og politiske dilemmaer, der opstod umiddelbart efter befrielsen. Du vil høre om desperate russiske frivillige i tysk uniform og de væbnede konfrontationer, der udspillede sig i Nordvestjylland.
Derudover dykker vi ned i historien om de hundreder af tusinder af tyske flygtninge, der strømmede til landet og ændrede hverdagen. Med afsæt i lokale forhold i Aalborg og den gigantiske Oksbøllejr undersøger vi, hvordan Danmark håndterede historiens største genhusningsopgave.
Program:
-
Mandag 1/2/27 kl. 17.00 - kl. 18.45De russiske frivillige i tysk uniformMichael Steinke Christensen, cand.mag., redaktørAalborg Universitet, (k3 / 2.128) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.128, 9220, Aalborg ØstHør her om konflikterne med de russiske frivillige i tysk uniform efter befrielsen i Nordvestjylland; En glemt historie om mere end 10.000 russiske frivillige i tysk uniform placeret i Vestjylland. Med udsigten til en sikker død som landsforrædere i Sovjetunionen, nægtede de ved befrielsen at forlade Danmark. I desperation førte det til væbnede konfrontationer med de tyske soldater her i Nordvestjylland. Modstandsbevægelsen kunne intet stille op. Hurtig engelsk intervention afværgede konflikten.
-
Mandag 8/2/27 kl. 17.00 - kl. 18.45Tyskere på flugt - tyske flygtninge i Aalborg 1945-48John V. Jensen, cand.mag., museumsinspektør, Varde MuseumAalborg Universitet, (k3 / 2.128) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.128, 9220, Aalborg ØstI besættelsens sidste måneder ankom ca. 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Krigshandlingerne på Østfronten fik nazisterne til at evakuere millioner af mennesker til det vestlige Tyskland og Danmark. Eftertidens holdning til historien om de tyske flygtninge har gennem de senere år været stærkt omdiskuteret. Var der, som nogle har ment, tale om den største humanitære katastrofe i Danmarkshistorien, eller blev opgaven løst tilfredsstillende under de vanskelige betingelser? Historien om de tyske flygtninge har været overset, men er yderst tankevækkende og stadig højaktuel. Aalborg var dengang en af de store flygtningebyer, og foredraget vil koncentrere sig om situationen i og omkring Aalborg. Foredraget er baseret på foredragsholderens bog: Tyskere på flugt (Aarhus Universitetsforlag).
-
Mandag 15/2/27 kl. 17.00 - kl. 18.45Oksbøllejren 1945-49. Danmarkshistoriens største flygtningelejrJohn V. Jensen, cand.mag., museumsinspektør, Varde MuseumAalborg Universitet, (k3 / 2.128) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.128, 9220, Aalborg ØstDanmarkshistoriens største flygtningelejr lå i Oksbøl vest for Varde. Efter befrielsen husede lejren op mod 36.000 tyske flygtninge med den højeste antal i 1946. Foredraget fortæller historien om Oksbøllejren gennem lejrchef Harry Bjørnholm og hans lille stab på 27 mand. Hvordan levede flygtningene i Oksbøl? Og hvordan var det overhovedet muligt at få så stor en lejr til at fungere? Kan vi lære noget? Disse og mange andre relevante spørgsmål vil blive besvaret i foredraget om Danmarkshistoriens største flygtningelejr. Foredraget er baseret på foredragsholderens nye bog om emnet.
Føj holdet til favoritter