Helt fra middelalderen og frem til moderne tid har kvinder spillet en stor rolle i finansiering, opførelse og indretning af vore kirker.

Det er dog ofte overset i de generelle værker om kirkekunst og foredraget vil derfor vise eksempler fra såvel ældre som helt moderne kunst skabt af kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere. De har doneret store summer til kirker og klostre – ofte hele deres arvelod - og de har i nyere tid bidraget til indretningen af vores kirker med betydelige kunstværker.

I den moderne danske kirkekunst er der er voksende antal kvindelige kirkekunstnere – ikke mindst er Nordjylland godt repræsenteret. Her kunne nævnes Maja Lisa Engelhards mange kirkeudsmykninger som i Lodbjerg og Hune kirke, Dorthe Dahlins udsmykning af Ballerup kirke og Klosterkirken i Aalborg eller Anita Houvenaeghels kunst i Brorstrup og Sørup Kirker.  Men foredraget vil også vise værker af mindre kendte lokale kvindelige kunstnere og deres bidrag til kirkekunst i vore kirker.

Om underviseren: Anne-Lise Schou brænder for kulturformidling og er opdateret på den nyeste viden om Aalborg samt hele regionens historie og udvikling. Hun er cand.mag. i historie og kunsthistorie. Hun er bl.a. guide på en række ture i og omkring Aalborg, hvor hun fortæller om Aalborgs og Nordjyllands historie på en underholdende og vedkommende måde. Turene omfatter fx Street Art-ture, historiske byvandringer, busture om kirkekunst samt rundvisninger til attraktioner i Nordjylland, fx vikingeborge, herregårde, kirker og museer. Hun er tilknyttet Aalborg Guideforening.

(Foto øverst: Maja Lisa Engelhards udsmykning i Hune Kirke (foto: Hune Kirke).

Program:

  • Tirsdag 30/3/27 kl. 19.00 - kl. 20.45
    Anne-Lise Schou, kunsthistoriker, cand.mag.
Føj holdet til favoritter