OPLEV AALBORG: Jomfru Anes Døtre kunne selv
2621-065
Start:
Tirsdag 24/11, kl. 19.00, 1 gang
Sted:
Mødested: Gåsepigen-pladsen
Vesterbro
9000 Aalborg
OBS
Inkl. forfriskning undervejs
Kvinder fra Aalborg der markerede sig
Kom med til en byvandring/foredrag om kvinder der gjorde en forskel. Danmarks første kvindelige bankchef og verdens første kvindelige centralbankchef Bodil Nyboe Andersen (foto) mente f.eks. ikke, at der ”generelt er forskel på mandlige og kvindelige ledere”. Men hun mente dog, at hun blandt finansverdenens ledere virkede som ”en lyserød elefant”: Meget synlig og meget usædvanlig!
Hør om hende og andre synlige kvinder der gjorde sig gældende på felter, som tidligere var forbeholdt mænd. De grundlagde skoler, foreninger, og virksomheder, tog initiativer til gavn for hele samfundet og blev dermed forbillede for kommende generationer.
Især har kvinder gjort sig gældende som iværksættere. F.eks. Karina Bell Parkov, stifter af Wibroes bryggeri, Dagmar Andreasen, der gjorde æblemosteriet Rynkeby til en international frugtvirksomhed, og Vitta Lysgaard, der stiftede UNO-X og fortsatte med etablering af flyselskab og som blev kunstmæcen. Nævnes skal også Lisbeth Hindsgavl, af statsminister Hans Hedtoft kaldt ’Rigsdagens eneste virkelige karlfolk’, der som statsrevisor som den eneste af medlemmerne af Grønlandsudvalget drog til Grønland efter Anden Verdenskrig og nåede helt til Thule.
Om underviseren: Anne-Lise Schou brænder for kulturformidling og er opdateret på den nyeste viden om Aalborg samt hele regionens historie og udvikling. Hun er cand.mag. i historie og kunsthistorie. Hun er guide på en række ture i og omkring Aalborg, hvor hun fortæller om Aalborgs og Nordjyllands historie på en underholdende og tilgængelig måde. Turene omfatter Street Art-ture, historiske byvandringer, busture og cykelture samt rundvisninger til attraktioner i Nordjylland, fx vikingeborge, herregårde og museer. Hun er bl.a. tilknyttet Aalborg Guideforening.
Folkeuniversitetet arrangerer gerne særlige ture for grupper fra foreninger, virksomheder eller institutioner. Kontakt os på t. 98167500 / info@fuaalborg.dk for nærmere oplysninger..
Program:
-
Tirsdag 24/11/26 kl. 19.00 - kl. 20.45Anne-Lise Schou, kunsthistoriker, cand.mag.