ComixCraft - Kan tegneserier ændre verden?

2521-155
Tid
Onsdag. 12/11/25, 17.00
Sted
Aalborg Universitet, (k3 / 2.127)
Kroghstræde 3, seminarrum 2.127
9220 Aalborg Øst
Pris
- Standard 325,00 kr.
Kom til to foredrag med fokus på tegneserier.
Når verden går af lave i stribevis: Klimakatastrofer i hardback
Der er intet nyt i, at verden går under. I hvert fald ikke i tegneserier. De franske tegneserieskabere Pierre Christin og Jean-Claude Mézières udgav i 1972 “Storbyen der druknede”. Et eventyr med rum/tids agenterne Linda og Valentin, der både indrammer de dystopiske sider af det moderne samfunds måde at fungere på. Men samtidig også en historie om et håb.
I 2015 udgav den franske tegneserieskaber Jean-Christophe Chauzy første bind af økodystopien “Resten af Verden”. En dystopi der over fire bind spiller på alle de følelsesmæssige tangenter, og ikke lover meget håb. Det første foredrag vil præsentere tegneserieforskning, der fokuserer på klima og det senmoderne menneskes måde at leve på, og hvordan tegneserier netop udtrykker en refleksivitet og tilbyder læserne nogle særlige positioner i forhold til både emnet og mediet.
Superheltenes svanesang?
Den italienske kulturforsker Umberto Eco præsenterede i 1972 sine tanker om det populærkulturelle fænomen “Superman”. Ecos forskningspointe var, at superhelte ikke bare er mytologiske figurer, der kropsliggør eviggyldige problemstillinger for mennesket. Superhelte er netop også moderne eller rettere senmoderne figurer, der udforsker grænserne for, hvor meget et senmoderne eller rettere refleksivt moderne menneske kan bøje moralske hjørner, for at få læsernes individualiserede ender til at mødes.
Forskning i superhelte er ikke kun et studie i tegneserier og film, men netop et studie i, hvordan relativt stereotype narrativer og karakterer giver et enormt spillerum for genfortællinger, intertekstuelle referencer og betydningsspil og ikke mindst tværmediel udvikling. To aspekter er her centrale: Oprindelseshistorier og reboots. Det andet foredrag vil tage udgangspunkt i studier af netop oprindelseshistorier, og forfølge eksempler på, hvad der sker med disse historier, når de bliver en del af det store tværmedielle kulturelle kredsløb mellem tegneseriehæfter, legetøj eller samlerobjekter, streamning serier og blockbuster film.
Om underviseren: Tem Frank Andersen er lektor, ph.d. på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, hvor han bl.a. forsker i tegneserier. Han har gennem en årrække været tegneserieanmelder på først Nordjyske Stiftstidende og senest www.kulturen.nu. Han er bagmand for tegneseriefestivalen ComixCraft, der hvert år afvikles ifm. Ordkraft i Aalborg.
Program:
-
Onsdag. 12/11/25 kl. 17.00 - 18.45Når verden går af lave i stribevis: Klimakatastrofer i hardbackTem Frank Andersen, lektor, ph.d., Aalborg UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg Øst
-
Onsdag. 26/11/25 kl. 17.00 - 18.45Superheltenes svanesang?Tem Frank Andersen, lektor, ph.d., Aalborg UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg Øst