Beowulf er et af verdenslitteraturens helt store mesterværker – og så foregår den lige ude for Roskilde. Det er en storslået fortælling om sejr og sorg, venskab og vildskab, mosemonstre og dragedrab, folkemord og festmiddage. Kulturhistoriker, oversætter og ph.d. i litteraturvidenskab Sophus Helle, der har gendigtet Beowulf til dansk, fortæller i løbet af denne dag om digtets historie og dets moderne relevans.  

Helle vil først udlægge Beowulfs kringlede rejse gennem tiden – fra en række dramatiske vulkanudbrud i det femte århundrede og op til den moderne fantasygenre. I anden del af oplægget fortæller han om digtets opbygning og dets skjulte budskaber, og kommer med en række bud på, hvad vi kan bruge Beowulf til i dag. Helle runder dagen af med en oplæsning fra sin gendigtning.

Program:

  • Onsdag 4/11/26 kl. 17.00 - kl. 18.45
    Sophus Helle, ph.d. litteraturvidenskab, forfatter og oversætter
Føj holdet til favoritter