Voksen-Old: demokrati og andre styreformer

Program:

• Onsdag 16/9/26 kl. 09.30 - kl. 12.00
  I det græske værksted
  Hans Gregersen, cand.theol. et mag., Aalborg City Gymnasium
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  Den 16. september undersøger vi de historiske forudsætninger for styreformerne i den græske verden. Vi ser på den græske bystat (polis – ordet bag politik). Vi kender særlig godt til bystaten Athen, der i lange perioder var demokratisk, men der var mange bystater med forskellige forfatninger, og en del steder oplevede man markante skift. I tilfældet Athen ser vi på de demokratiske institutioner til vedtagelse af love, valg af embedsmænd og udøvelse af ret. Der er centrale værdier som talefrihed (parrhesia) og lighed for loven (isonomia). Vi nærlæser en antik forfatningsdebat, der sætter mulighederne på formel.
• Onsdag 23/9/26 kl. 09.30 - kl. 12.00
  Polemik, uenighed og rivalisering
  Hans Gregersen, cand.theol. et mag., Aalborg City Gymnasium
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  Den 23. september er emnet politisk kamp. Med demokratiet tildeles uenigheden en reguleret plads i byens liv. Vi ser nærmere på, hvordan der kæmpes med både tilladte og knap så stuerene tricks. Det kan være retten til at smide en medborger ud af byen hvert år (ostrakisme) eller forskellige regler om politisk karantæne ved retssager. Hvad mente en kritiker af demokratiet, og hvordan udnyttede man den frie tale til magtkritik? Vi kommer ind på populisme, juridiske benspænd og ideologiske modsætninger. Den ældste komedie sætter alt under debat og holder sig ikke for god til udskamning, og Sokrates får ørerne i maskinen i et speget retsopgør.
• Onsdag 30/9/26 kl. 09.30 - kl. 12.00
  Kredsløb eller blandingsforfatning
  Hans Gregersen, cand.theol. et mag., Aalborg City Gymnasium
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  Den 30. september tager vi de første teorier i øjesyn. Allerede hos Platon (428-348) finder vi en ide om, at styreformerne afløser hinanden. I dialogen Staten viser han os sammenhængen mellem staten og det enkelte menneske, og hvordan ordningerne afløser hinanden med løbende reaktioner mod den tidligere orden. Platons elev Aristoteles (384-322) satte styreformerne og forståelsen af dem i system, og senere formulerede Polyb (ca. 203-120) en hel teori om forfatningernes kredsløb og behovet for at balancere elementerne.
• Onsdag 7/10/26 kl. 09.30 - kl. 12.00
  Perspektiver
  Hans Gregersen, cand.theol. et mag., Aalborg City Gymnasium
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  Den 7. oktober trækker vi linjer mellem det græske værksted og romerstaten. Mange hundrede års republik blev omkring Kristi fødsel afløst af et kejserdømme, som holdt længe. Hvad kan romerne lære os om autoritære samfund, hvor magten samles hos den ’stærke mand’? De antikke ideer forblev ikke lukket inde i antikken. I renæssancen og frem til oplysningstiden dukker der et hav af samfundstænkere op, som bruger nye variationer af gamle positioner til at forme den moderne statsvidenskab. Efter oplysningstiden har særligt den demokratiske styreform været inspirerende for staternes måde at indrette sig på, og vi vil se på og diskutere, hvor relevante de gamle ideer er for politik i dag.