Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Den store operarejse - 400 år med musik og teater
2611-124
Start
Onsdag 11/3, kl. 17.00, 1 gang
Sted
Aalborg Universitet, (k3 / 2.127)
Kroghstræde 3, seminarrum 2.127
9220 Aalborg Øst
Pris
- Standard 800,00 kr.
Holdet er aflyst
Opera er en fantastisk kunstform, hvor ord og musik, scenografi, lys og kostumer går op i en højere enhed. Det er rå power, når en operasanger står på scenen og synger hen over et orkester på henved hundrede musikere uden kunstig forstærkning, og der er virkelig noget på spil når tusind mennesker eller flere kigger på fra salen.
Men hvordan er opera blevet til den imponerende kunstform, vi kender i dag - for lidt over 400 år siden fandtes opera jo slet ikke?
Tag med på en fascinerende operarejse op gennem tiden og op gennem Europa. Vi følger sporet fra operaens spæde start i Italien i begyndelsen af 1600-tallet op gennem barokken til de store italienske operakomponister der dominere operahusene i dag. Sporet går gennem Frankrig, hvor selveste Solkongen medvirkede på operascenen, og hvor grand opera ikke kunne blive stort nok. Og genne Tyskland som måske mere end noget andet land har haft betydning for operaens udvikling, både i moderlandet Italien.
Det er overblikket og sammenhængende, der er i centrum, når vi sammen tager på den store operarejse og dykker ned i centrale komponister og værker med masser af eksempler undervejs.
Om underviseren:
Søren Schelling er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet inden for litteratur, sprog og retorik og har tidligere studeret klassisk sang ved Det Jyske Musikkonservatorie. Siden 2000 har han fungeret som musiker, foredragsholder, fortæller og underviser. Og så er han forfatter til en håndfuld operafortællinger, som han har udgivet i samarbejde med billedkunstner Anne Marie Johansen.
Program:
-
Onsdag 11/3/26 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYSTOperaens barndom og ungdomAalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg ØstTag med til Norditalien omkring år 1600, hvor operaen bliver opfundet, og hurtigt bliver det ultimative statussymbol for de rige og magtfulde. Den tidlige opera er også historien om et af verdenshistoriens mærkeligste modefænomener – syngende kastrerede mænd, inden operaen finder sin form som egentlig musikteater mod slutningen af 1700-tallet.
-
Onsdag 18/3/26 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYSTTysk opera i 1800-talletAalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg Østromantik og ikke mindst Richard Wagners monumentale operaer, som brød med alle traditioner og tilsigtede en ligestilling mellem ord og musik, skete der for alvor noget, der fik indflydelse på operaerne over alt i Europa, inkl. operaens moderland, Italien.
-
Onsdag 25/3/26 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYSTItaliensk opera i 1800-talletAalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg Øst1800-tallet er italiensk operas gyldne århundrede. Udover at være ekstremt populær, undergår operaen også en kolossal udvikling. Det er her vi har Rossini, Donizettis og Bellinis med deres sans for melodi og stil, Verdi med sin sans for det sceniske drama og mod slutningen af århundredet Puccini med den helt store følelsespalet.
-
Onsdag 8/4/26 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYSTFransk opera i 1800-talletAalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg ØstKomponister fra både Italien og Tyskland var draget af den store opera i Paris og af den genre der var yderst populær i 1800-tallet, Grand opèra. som kun kunne spilles her, fordi operahuset rådede over de mest avancerede tekniske faciliteter. Paris kunne også byde på de lettere Opéra-comique, og mere følsomme værker af fx Massenet og Gounod. Og så var der Carmen, som var noget helt for sig selv.
-
Onsdag 15/4/26 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYSTEn smuttur til RuslandAalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg ØstEn særstatus i operahistorien indtager de russiske operaer. Også her begyndte det med at man spillede italiensk opera, men snart tog russiske kræfter over – Glinka, Musorgskij, Rimsky-Korsakov og ikke mindst Tjajkovskij – og skabte en national stil, som bl.a. trak på den russiske folkesangtradition.
-
Onsdag 22/4/26 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYSTOpera i det tyvende århundrede – og i dagAalborg Universitet, (k3 / 2.127) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.127, 9220, Aalborg ØstHer vil vi se nærmere på nogle af de komponister og værker og ikke mindst de idéer, der tegner den første del af 1900-tallet og videre frem til i dag. En tid, der byder på eksperimenter og markante brud, men også en tid der er fundamentalt anderledes og skaber nye vilkår for operaen som kunstform.