Hvorfor blev en nordengelsk industriby hjemsted for nogle af de mest indflydelsesrige bands i britisk musikhistorie?

Manchester er kendt som en af Englands første industribyer og et symbol på både den industrielle revolutions storhed og forfald. Samtidig har byen gennem flere årtier fostret nogle af de mest toneangivende kunstnere og bands i britisk musikhistorie, herunder Joy Division, The Smiths, New Order, Happy Mondays, The Stone Roses og Oasis.

Over tre kursusgange dykker vi ned i lyden af Manchester og undersøger, hvordan byen udviklede sig til et musikalsk kraftcenter. Vi ser nærmere på sammenhængen mellem byens historie, identitet og musik.

Gennem musikeksempler, sangtekstanalyser og kulturhistoriske nedslag følger vi udviklingen fra det postindustrielle Manchester over Madchester-scenen og ravekulturen i 1980’erne til Oasis og 1990'ernes Cool Britannia. Til sidst beskæftiger vi os med den aktuelle genforening af Oasis, der endnu engang har rettet verdens opmærksomhed mod Manchester. Musikken bliver dermed en indgang til en bredere fortælling om moderne britisk historie, kultur og identitet.

 

Jesper Johansen Odgaard er gymnasielærer i engelsk og historie på Aalborg Katedralskole og har gennem mange år beskæftiget sig med britisk kultur, historie, musik og identitet. Han står også bag musikradioprogrammerne Det Forenede Kongerige (P6 BEAT) og RockMuseum (Radio Mars). Som 19-årig nyudklækket student flyttede han til Manchester på grund af byens musikscene. Her oplevede han på nært hold byens musikmiljø og hvordan bands som New Order, The Smiths og Oasis fortsat sætter deres præg på byen. Han er desuden sangskriver og forsanger i bandet Headmaster Rituals, opkaldt efter en sang af Manchester-bandet, The Smiths.

Program:

  • Torsdag 11/3/27 kl. 17.00 - kl. 18.45
    "Madchester"
    Jesper Johansen Odgaard, cand. mag., gymnasielærer Aalborg Katedralskole
    • Factory Records og New Order • Hacienda: Rave og ungdomskultur • Tony Wilson, Stone Roses og Happy Mondays
Føj holdet til favoritter
Samarbejdspartnere

Studenterhuset