Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Isens historie - Iskometer, istid og smeltende poler
2511-084
Start
Torsdag 6/3/25, kl. 17.00, 1 gang
Sted
Aalborg Universitet, (k3 / 2.128)
Kroghstræde 3, seminarrum 2.128
9220 Aalborg Øst
Pris
- Standard 175,00 kr.
Holdet er aflyst
I en samtale mellem forfatterne til Isbogen (2023) - Sebastian H. Mernild og Victor B. Lindholm - kigger vi tilbage på, hvordan isen har formet vores verden, og ser frem på, hvordan den nu igen vil forandre den.
Da Jorden blev dannet for 4,6 milliarder år siden, var den så varm, at intet levende kunne bo her. Det var bare en gold og stenet kugle. Men kometer af is blev ved med at bombardere planeten, så den til sidst blev afkølet og beboelig. Det skabte fundamentet for det liv, vi kender her på kloden. Så når vi tænder for vores vandhane eller tager en isterning ud af fryseren, så er det alt sammen, fordi en serie af kometer bestående primært af is bragte vand og materialer ned til jorden fra rummets fjerneste afkroge. Vi er ikke bare stjernestøv. Vi er smeltede iskrystaller.
Gennem Jordens lange historie har gigantiske områder været dækket med is. Den har formet den måde, vores landskab ser ud på, og påvirket den måde, vi mennesker lever på. Is er afgørende for kloden og for de enorme systemer, der holder vores vejr i skak og gør planeten beboelig. Men hvad er is, hvorfor er den altafgørende for vores art, og hvad sker der den dag, isen er væk?
Program:
-
Torsdag 6/3/25 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYST