Ny viden fra AAU: Fremtidens energiformer
2621-084
Start
Mandag 21/9, kl. 17.00, 5 gange
Sted
Aalborg Universitet, (k3 / 3.135)
Kroghstræde 3, seminarrum 3.135
9220 Aalborg Øst
Pris
- Standard 925,00 kr.
Der sker en rivende udvikling på energiområdet med introduktion af nye energisystemer, der går på tværs af mange forskellige energiformer (el, varme, transport, gas mm.), og som på samme tid skal sørge for et mere miljøvenligt energisystem og et mindre forbrug af energiressourcer. Der er også mange vedvarende nye energikilder som f.eks. vind, sol, biomasse mm., som skal sikre en fremtid helt uden fossile brændsler fra 2050.
Foredragsrækken belyser energi historisk set og ikke mindst fremtidens vedvarende energiformer, nye former for anvendelse af energi som f.eks. til elbiler, varmepumper og brint-produktion og hele sammenhængen mellem produktion og forbrug i fremtidens energisystem.
Program:
-
Mandag 21/9/26 kl. 17.00 - kl. 18.45Energi – Historisk setMogens Rüdiger, professor em., dr.phil., Aalborg UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 3.135), Kroghstræde 3, seminarrum 3.135, 9220, Aalborg ØstEnergi har fyldt hverdagen i hele menneskets historie. Men hvordan vi får energi, og hvad energi er, det ændrer sig hele tiden. Energiens historie er præget af nogle store og afgørende forandringer eller overgange, fx med brugen af ild, eller med landbrugssamfundet. De industrielle revolutioner siden 1700-tallet ændrede både produktion og dagligliv gennemgribende og erstattede muskelkraften med mekanisk kraft. Industrisamfundet bygger på fossile brændsler, kul, olie og naturgas, der har gjort det muligt konstant at forbedre hverdagslivet, blandt andet ved at producere flere og flere fødevarer. I oplægget diskuteres, hvad energi er og hvordan vi har frembragt og forbrugt energi frem til 1. verdenskrig. Hovedvægten vil ligge på de enorme ændringer, der skete i hverdagslivet efter 1945, hvor de fossile brændsler bidrog til en enorm fornyelse af hverdagskulturen. Den massive succes kom ikke uden en pris og kræver en ny omstilling. Men kan man lære noget af energiens lange historie?
-
Mandag 5/10/26 kl. 17.00 - kl. 18.45Power-to-X – Hvad er op og ned?Mads Pagh Nielsen, professor, ph.d., Institut for Energiteknik, Aalborg UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 3.135), Kroghstræde 3, seminarrum 3.135, 9220, Aalborg ØstPower-to-X udgør en essentiel brik i omstillingen af vores energisystem. Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. I Danmark taler man om Power-to-X, mens man i udlandet kalder det grøn brint eller ”electrofuels” (”e-fuels”). Begge begreber beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer.
-
Mandag 19/10/26 kl. 17.00 - kl. 18.45Fremtidens energimarkeder og AIAmjad Anvari-Moghaddam, professor, ph.d., Institut for Energiteknik, Aalborg UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 3.135), Kroghstræde 3, seminarrum 3.135, 9220, Aalborg ØstForedraget har til formål at give en omfattende introduktion til energimarkeder samt belyse, hvordan vedvarende energi kan integreres sikkert og intelligent i disse. Det vil dække følgende emner: • Introduktion til energimarkeder • Prisfastsættelse og markedsclearingmekanismer • Konkurrence og forskellige markedsformer • Markedsdeltagere • Udfordringer ved integration af vedvarende energiressourcer i markederne • AI’s rolle i fremtidens energimarkeder
-
Mandag 26/10/26 kl. 17.00 - kl. 18.45Status, udfordringer og perspektiver for batteridrevne køretøjer, skibe og flyErik Schaltz, lektor, ph.d., Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet og Peter Omand Rasmussen, lektor, ph.d., Institut for Energiteknik, Aalborg UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 3.135), Kroghstræde 3, seminarrum 3.135, 9220, Aalborg ØstBatterier har gennemgået en rivende udviklingen siden lithium-ion batteriet kom på markedet i starten af 1990’erne. Elbiler er ikke længere et særsyn på de danske veje, flere færgeruter af kortere afstand omlægges til eldrift, og måske en dag nogle flyruter også kan ske ved batteridrift. Verden står over for en kraftig øget batteriproduktion og dette er ikke uden udfordringer. Især kobolt er af flere benævnt som et problematisk materiale og meget af udvindingen og bearbejdningen af batterimaterialerne samt produktionen af batterierne sker uden for Europas grænser. I dette foredrag berøres batteri- og materialeproduktionen og fordelene og ulemperne af forskellige batteriteknologier belyses. Perspektiverne for fremtidens batteridrevne fartøjer undersøges i forskellige cases.
-
Mandag 2/11/26 kl. 17.00 - kl. 18.45Halvleder-chips – Den nødvendige teknologi for at realisere den grønne omstillingAsger Bjørn Jørgensen, lektor, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet og Stig Munk-Nielsen, professor, Institut for Energiteknik, Aalborg UniversitetAalborg Universitet, (k3 / 3.135), Kroghstræde 3, seminarrum 3.135, 9220, Aalborg ØstElektrificering er essentielt for at vi kan sænke vores CO2-udledning og blive fri for fossile brændsler. En af de teknologier som muliggør den udvikling, er halvleder-chips som bruges i effektelektronik og som er et vigtigt geopolitisk emne. Når effekten fra vindmøller, solceller og Power-to-X anlæg på et årti kan ti-dobles, skyldes det blandt andet udviklingen af de chips der bruges i effektelektronik. I den første del af foredraget vil vi gennemgå effektelektronikkens rolle i samfundet og give en fundamental forståelse af halvleder-chips og deres opbygning. I anden del gennemgår vi de nye halvleder-chips og hvordan deres anvendelse understøtter vores klimamål - og vi vil afdække hvorvidt en produktion af de kritiske chips her i Nordjylland er en reel mulighed.