en introduktion i den neuropsykologiske forståelse, som bygger på den tredelte hjerne
Kurset er en introduktion i den neuropsykologiske forståelse, som bygger på den tredelte hjerne, og hvordan man kan forløse og regulere et nervesystem. Det kan være mere belastede borgere (voksne, unge, børn), som har oplevet eks. ustabile opvækstvilkår, indlæggelser, seksuelle overgreb, vold, misbrug, dødsfald og ubearbejdet sorg o.a. – men det uregulerede nervesystem opstår i alle sammenhænge, hvor man ikke har følt sig mødt eller set, og som har sat sig til ’en virus’, der kommer til at blive en følgesvend indtil det forløses.
Det er disse ”virusser” vi kan regulere med vores nærvær i relationen, når vi ved, hvad vi har med at gøre.
Formålet er, at medarbejdere får et arbejdsredskab, hvor de kan få en fornemmelse og indsigt i hvordan hjernen, følelser og nervesystem samspiller i relationen med andre – og hvor meget vores relationer har af betydning; både vedrørende vores mentaliseringsevner, kropssansninger og nervesystem.
Teoretiske emner:
- Hjernens funktioner og påvirkninger.
- Mentalisering.
- Chok-trauma-dynamikken vil blive gennemgået. Det gælder enkelstående traumer og tilknytningstraumer.
Temadagen ville blive bygget op med teori, øvelser og sparring på deltagernes egne sager / oplevelser. Fokus er på, hvordan man kan omsætte den neuroaffektive viden i det praktiske arbejde.