En befolkning blander sig – kontakt mellem majoriteten og etniske minoriteter i Danmark

Flertallet i den danske befolkning og flertallet af de danske politikere mener, at det går skidt med integrationen. Danskerne har vænnet sig til ord som ghetto og parallelsamfund. Men hvor mange indvandrere, efterkommere og danskere gifter sig egentligt med hinanden? Hvor mange børn har forældre, hvor forældrene har forskellig herkomst? Hvor mange indvandrere, efterkommere og danskere møder børn i grundskolerne? Hvor mange møder de voksne på arbejdspladsen? Hvor mange med dansk herkomst har en nær ven, der har muslimsk baggrund? Og hvor mange indvandrere har en nær dansk ven?

Underviseren giver her svar på spørgsmålene. På baggrund af danske registerdata og repræsentative spørgeskemaundersøgelser vises det, at integrationen går bedre end det ofte kommer til udtryk i den offentlige debat. Danskerne, indvandrere og efterkommere møder i stigende grad hinanden. Der dannes venskaber og sociale relationer på kryds og tværs. Tallenes tydelige sprog er således, at Danmark er blevet et multietniske samfund. Det betyder ikke, at integration er nemt. Tværtimod argumenteres der for betydningen af ”tvungne” mødesteder.

BOG: Resultaterne kan også læses i bogen ”En befolkning blander sig”, som gratis kan downloades fra Aalborg Universitetsforlag ( befolkningblandersig.dps.aau.dk ).

Brug Café Trekanten.
Brug Trekantens café før eller efter foredraget. Caféen tilbyder lækre menuer til flere af foredragene. Ring til Café Trekanten på t. 25197600 / 25197613, hør hvad menuen er og bestil gerne i forvejen. Menuen skifter fra dag til dag og du kan altid købe noget uden kød.
Mere information på caféens hjemmeside: https://trekanten.info/cafe/

Program:

  • Mandag 5/10/26 kl. 17.00 - kl. 18.45
    Christian Albrekt Larsen, professor, Aalborg Universitet
Føj holdet til favoritter