Nærmest hver dag ser vi nyheder, der for få år siden ville have virket som science fiction – eller bare: Fiction! Ukraine, Iran, Gaza, Grønland, klima, tech fylder i overskrifterne – men der er også et andet spørgsmål bag ved det hele: Hvem har i virkeligheden magten? Og kan demokratiet, som vi kender det, hamle op med de udfordringer, der tårner sig op i horisonten?

Sådan lyder oplægget fra Clement Kjersgaard, der i mere end 20 år har været en af landets mest markante tv-værter. Ved siden af sit arbejde for DR driver han også magasinerne RÆSON ( www.raeson.dk ) og ÆRA ( www.historiemagasinet ), der ifbm. foredraget har et særligt tilbud til alle brugere af Folkeuniversitetet: www.raeson.dk/tilbud.

Om underviseren: Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) er student fra Hong Kong, uddannet fra Universitetet i Oxford, modtager af bl.a. Publicistprisen, den Berlingske Journalistpris og flere TV-Priser, grundlægger af magasinerne RÆSON og ÆRA, samt manden bag Danmarks Vidensfestival. Siden 2004 har han været tv-vært for DR på et hav af programmer, aktuelt 'Debatten', 'Verdenssituationen' og (på P1) 'Akkurat'.
Se www.kjersgaard.com.

Foto af Clement Kjersgaard af Tommy Frost. Indsat i collage af ChatGPT.

Program:

  • Mandag 7/12/26 kl. 19.00 - kl. 21.00
    Clement Kjersgaard, journalist, tv-vært ved DR, RÆSON
Føj holdet til favoritter