Gymnasiearrangement

De sidste 25 år har det danske samfund gennemgået store forandringer. Uligheden er steget, den digitale udvikling har revolutioneret medierne, tempoet i dansk politik er røget i vejret, og internationale forandringer sender bølger ind over grænserne. Med andre ord har vilkårene for vores folkestyre ændret sig markant. Det kalder på et eftersyn af demokratiet. Den opgave har Folketinget stillet en uafhængig forskningsledelse med forskningsprojektet Magtudredningen 2.0. Nu løfter de sløret for deres tilstandsrapport for demokratiet.

Kom med når Folkeuniversitetet invite­rer til et demokratisk eftersyn af Magtens mange former med forskere, politikere, erhvervsfolk og medier til en samtale om magt, og hvordan vi holder vores demokrati stærkt.

Denne eftermiddag tager dagens vært, Lars Trier Mogensen, imod jer til et demokratisk eftersyn af Magtens mange former, hvor tre forskere først vil fortælle om de nyeste resultater i Magtudredningen 2.0.

Hør Nanna Mik-Meyer, professor i sociologi ved Copenhagen Business School, fortælle om demokratiets tilstand og Magtudredningen 2.0, mød Anne Binderkrantz, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der giver et indblik i, hvordan professionelle lobbyister får indflydelse på vores lovgivning, og bliv klogere, når Niels Byrjalsen, postdoc ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, stiller skarpt på, hvem der har magten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Desuden gæster Flemming Møller Mortensen, Folketingsmedlem for Socialdemokraterne, arrangementet efter pausen.

Program

  • 12.00: Dørene åbner
  • 13.00: Velkomst
  • 13.05: Introduktion til Magtudredningen 2.0 v. professor i sociologi, Nanna Mik-Meyer (CBS)
  • 13.20: Professionelle i politik – om lobbyisme v. professor i statskundskab, Anne Skorkjær Binderkrantz (AU)
  • 13.35: Magt i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik v. ph.d. i statskundskab og postdoc v. Center for Militære Studier, Niels Byrjalsen (KU)
  • 13.50: Spørgsmål til forskerne
  • 14.00: Pause
  • 14.20: Panelsamtale
  • 15.00: Tak for i dag

OBS: Dette arrangement er en del af Magtudredningens gymnasieformidling og derfor forbeholdt gymnasieelever og -lærere. Du kan tilmelde hele din klasse ved at angive det samlede antal billetter i tilmeldingen.

Du er velkommen til at sende en mail til projektchef Joakim Quorp Matthiesen med spørgsmål: jqm@fuau.dk 

Hvad er Magtudredningen 2.0?

I 1997 bad Folketinget for første gang en uafhængig forskningsledelse om at gennemføre et totaleftersyn af det danske demokrati – Magtudredningen 1.0. I 2024 blev Magtudredningen 2.0 blev igangsat af Folketinget. Den løber frem til 2028. Den undersøger styrker og svagheder i dansk demokrati i lyset af store samfundsforandringer siden årtusindeskiftet.

Resultaterne fra Magtudredningen 2.0 udgives i bogserien Magtudredningen 2.0 hos Aarhus Universitetsforlag, præsenteres i podcasten Jagten på magten og til arrangementer i landets fem største byer i samarbejde med forskerne bag Magtudredningen 2.0.

Læs mere om Magtudredningen 2.0 her.

 

Føj holdet til favoritter