Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Fra Stunde Null til demokratisk europæisk lederskab

Merkel er ikke alene Tysklands første kvindelige kansler, men også den længst siddende. Hun er født i Hamborg i 1954, hvor hun blev døbt Angela Dorothea Kasner. Faderen var luthersk præst fra Berlin, moderen var lærer i engelsk og latin, og stammede fra Danzig. Kort tid efter datterens fødsel flyttede forældrene frivilligt til det nye DDR, hvor faderen fik en stilling som sognepræst i en lille by i Brandenburg, men flyttede efter få år til den større by Templin, hvor han var med til at opbygge et pastoralseminarium.

Merkel tilbragte således ikke alene sin barndom, men også sin ungdom i det kommunistiske DDR. Da moderen hurtigt fik Berufsverbot i det østtyske skolevæsen, kunne hun bl.a. undervise datteren Angela derhjemme. Men Merkel fik også sin videnskabelige uddannelse i fysik ved Universitetet i Leipzig, hvor hun mødte Ulrich Merkel, som hun giftede sig med i 1977, året før hun selv blev kandidat, og snart tilknyttet fysikinstituttet på Akademie der Wissenschaften. I alle årene deltog Merkel aktivt i det kommunistiske kulturliv i Østberlin.

Foredragsrækken vil bl.a. gøre rede for Merkels liv i det tidligere DDR, men lægge vægten på udviklingen efter det kommunistiske DDR’s indlemmelse i Forbundsrepublikken efter 1990. I forbindelse med Murens fald i 1989, var hun i starten var medlem af Demokratischer Aufbruch, en slags Partiet de Grønne, men meldte sig snart ind i det konservative CDU til forældrenes store overraskelse. Hun blev valgt ind i den første fælles tyske Forbundsdag allerede i 1990. Dermed var vejen banet for en usædvanlig politisk karriere, som endte med 16 år som tysk kansler.

Under foredragsrækken vil det blive diskuteret, hvor meget Merkels DDR-fortid har præget hende og hendes politik i forholdet til Rusland og USA, men også overfor Grækenland og Tyrkiet. Og det vil ligeledes blive diskuteret, hvor kritisk man i dag kan se på Merkels politik.

Program:

  • Mandag 6/10/25 kl. 19.00 - kl. 20.45 : AFLYST
    Merkel i Freie deutsche Jugend i DDR
    Aalborg Universitet, (k3 / 2.126) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.126, 9220, Aalborg Øst
    Merkel i Freie deutsche Jugend i DDR - til det delte Tysklands samling. Tyskland 1945-1989
  • Mandag 13/10/25 kl. 19.00 - kl. 20.45 : AFLYST
    Merkel i Demokratischer Aufbruch og Tysklands samling
    Aalborg Universitet, (k3 / 2.126) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.126, 9220, Aalborg Øst
    Merkel - doktor i fysik - aktiv i Demokratischer Aufbruch og Tysklands samling. Tyskland 1989-2005
  • Mandag 20/10/25 kl. 19.00 - kl. 20.45 : AFLYST
    Arven efter Merkel
    Aalborg Universitet, (k3 / 2.126) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.126, 9220, Aalborg Øst
    Merkel og Tyskland i det 21.århundrede - fra Multi-kulti til europæisk lederskab under Merz. Arven efter Merkel.Tyskland 2005-2025
Føj holdet til favoritter