Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Er motion virkelig medicin?
”Motion er medicin”, lyder det fra verdens største og mest toneangivende organisation for læger og træningsfysiologer ACSM. Selvom motion desværre ikke er en mirakelkur mod alle sygdomme, peger stadigt flere undersøgelser på, at motion kan forebygge, helbrede eller lindre en række sygdomme mindst lige så godt som – eller endda bedre end – medicin.
Det har givet tilslutningen til motion vind i sejlene. Men ikke alle former for motion virker lige godt for alle. Det gælder om at vælge de rette strategier, hvis motion for alvor skal være sund.
Få et overblik over de sygdomme og lidelser, som motion har vist sig at have en positiv effekt på, fx diabetes, knogleskørhed og muskel-skeletsygdomme.
Du får desuden både generelle og specifikke anbefalinger til fysisk aktivitet samt programforslag til inspiration. Og indblik i træningsformer og metoder, der kan anvendes som smertelindring og sygdomsforebyggelse.
Foredraget er baseret på den seneste forskning inden for sundhed, motivation og motion.
Om underviseren: Marina Aagaard er bl.a. Master of fitness and exercise fra SDU, tidl. ekstern lektor på Aalborg Universitet og forfatter til en række bøger om træning og sundhed. Flittigt brugt i diverse landsdækkende medier.
Program:
-
Onsdag. 12/3/25 kl. 17.00 - 18.45 : AFLYST
Praktisk Information
Nygårdsminde Vingård