ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har med tænkningen at gøre. Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H'et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden. Betegnelsen ADD anvendes altså om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende eller ikke så synlig – med andre ord 'den stille ADHD'.
Både børn, unge og voksne kan have ADHD / ADD. Forstyrrelsen er man formentlig født med, og den kommer ofte til udtryk i løbet af barndommen. Hos cirka halvdelen fortsætter den ind i voksenlivet. Og en del får først konstateret forstyrrelsen som voksne. Har man ADHD / ADD, kan det ofte være svært at gå i skole, have et arbejde, indgå i sociale relationer og have et parforhold.
AuDHD er en udbredt betegnelse for den samtidige forekomst af autisme og ADHD eller ADD. Forskning viser, at der er et betydeligt overlap mellem de to tilstande, og mange lever med begge dele. At have både autisme og ADHD kan skabe nogle komplekse udfordringer i hverdagen, da tilstandene på mange områder trækker i hver sin retning. Hvor autismen ofte medfører et stærkt behov for struktur, forudsigelighed og rutiner, er ADHD'en i højere grad præget af impulsivitet og et behov for nyhedsværdi og stimulation. Denne indre kontrast kan være meget udmattende, og det stiller særlige krav til både udredning, behandling og den generelle forståelse af den enkelte.
Om underviseren: Stavros Papaioannou er speciallæge i psykiatri med bred klinisk erfaring fra både offentligt og privat regi. Specialist i affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser og neuroudviklingsforstyrrelser. Har en aktiv rolle i undervisning, forskning og udvikling af nationale faglige standarder.
Program:
-
Torsdag 8/4/27 kl. 17.00 - kl. 18.45Introduktion til ADHD / ADDStavros Papaioannou, cheflæge, speciallæge i psykiatri, Hejmdal PrivathospitalAalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst
-
Torsdag 15/4/27 kl. 17.00 - kl. 18.45Sendiagnosticering af ADHD / ADDStavros Papaioannou, cheflæge, speciallæge i psykiatri, Hejmdal PrivathospitalAalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst
-
Torsdag 22/4/27 kl. 17.00 - kl. 18.45Hvad er AuDHD?Stavros Papaioannou, cheflæge, speciallæge i psykiatri, Hejmdal PrivathospitalAalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst