Hvad er det, der sker, når kvinder går i overgangsalderen? Skal de acceptere at leve med humørsvingninger, ledsmerter, søvnløshed, hukommelsesbesvær og tristhed, når østrogenniveauet dykker? Eller bør de ty til hormoner i overgangsalderen?
Hormonet østrogen spiller en central rolle i kvindens krop, men mange kvinder har oplevet udfordringer med at få den rette hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Desværre er hormonernes betydning ofte blevet misforstået og undervurderet.
Læge Marie Foegh fortæller her, hvorfor østrogen er essentielt for kvinder, og hvordan kroppen påvirkes, når hormonproduktionen falder. Hun fortæller om de mest almindelige symptomer, der kan opstå, når østrogenniveauet ændrer sig og tilbyder konkrete råd til behandling.
Menopausen er ofte blevet ignoreret eller gjort til et tabu, og mange kvinder har fået at vide, at de blot skal ændre livsstil eller klæde sig varmere på for at håndtere symptomerne. Hør her om myter og misforståelser og få et oplyst og trygt grundlag til at forstå din krop.
Marie Foegh forsker i hormonbehandling til kvinder i særligt tiden omkring perimenopause og overgangsalderen. Dagens foredrag ser bl.a. på den bevægelse, der er i gang, hvor flere er begyndt at kigge mere positivt på hormonbehandling end tidligere.
Bog: Underviseren er aktuel med bogen Østrogen - Det du gerne vil vide om overgangsalder og hormoner (Gyldendal, 2026).
Om underviseren: Marie Foegh er læge og speciallæge i gynækologi og obstetrik med særlig interesse for kvinders sundhed, hormoner og overgangsalder. Gennem en lang karriere har Marie arbejdet med kvindelige kønshormoner, hormonelle forandringer, forskning, undervisning og faglig formidling.Hun har beskæftiget sig indgående med overgangsalderen, PMS, PMD, hormonbehandling som fagområde og kvinders sundhed gennem forskellige livsfaser.

Program:
-
Onsdag 3/3/27 kl. 17.00 - kl. 18.45Marie Foegh, speciallæge i gynækologi og intern medicin