Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

I dette foredrag kommer vi omkring de forskellige typer af sømilitære operationer, som vikingetidens skandinaver brugte. Tidens omfattende og veludførte landsætningsmanøvrer udforskes, og sammen skal vi se på, hvor imponerende gode vikingerne var til at planlægge og udføre deres krigstogter. Kilderne viser med al tydelighed at der var tale om stærkt disciplinerede krigsfolk, trænet i at foretage store og velkoordinerede sømilitære angreb, og slet ikke de ustyrlige og vilde krigere på svampetrip som populærkulturen ynder at fremstille dem. Vi skal også se på nogle af højmiddelalderens sømilitære operationer i det sydvestlige østersøområde, som historieskriveren Saxo beskriver i sin Danmarkshistorie fra starten af 1200-tallet. Operationer hvor specialstyrker i små både havde en vigtig rolle. De foretog rekognoscering og udpegede egnede steder til landgang for hovedstyrken, og de var på natlige sabotageaktioner, der både svækkede fjendens kampmoral og slagkraft. Specialstyrkernes arbejde vil blive belyst via skriftlige kilders udsagn og egne eksperimentalarkæologiske forsøg.                                          

Program:

  • Lørdag 28/3/26 kl. 12.30 - kl. 14.30
    Morten Ravn, museumsinspektør, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Føj holdet til favoritter
Samarbejdspartnere

Bornholms Folkeuniversitet