Nytårshilsen

Af TEM FRANK ANDERSEN, lektor, ph.d., formand for Folkeuniversitetet i Aalborg.

Det er nye tider, vi lever i. Sådan har det selvfølgelig været meget længe. Hver dag der går, og hver morgen vi vågner op, er et godmorgen til nye tider. Men her på den anden side af tærsklen til nytåret 2025/26 er det som om, at tiden er skiftet. Det vi tror på, er måske ikke forsvundet, men er samtidig ikke det samme. Er vi venner med USA? Er tilstandene i Mellemøsten i bedring? Skal vi fortrinsvist producere forskning, der understøtter mobiliseringen af forsvaret? Skal vi kun have uddannelser, der nærmest en-til-en modsvarer arbejdsmarkedets behov? Er kunstig intelligens en ny IT-boble eller er vil den teknologi overflødiggøre masser af arbejdskraft? Og i alt det her, hvilken rolle spiller den forskningsformidlende folkeoplysning?

Det korte svar er, at den spiller en betydningsfuld rolle. Forskningsformidlende folkeoplysning løser ikke de problemer og dilemmaer, vi er konfronteret med. Men den bidrager til den fortsatte vidensmæssige basis omkring centrale spørgsmål for vores tilværelse, uanset alder. Det er spørgsmål om liv og død, om industri og kultur, om kunst og hverdagsliv, om teknologi og ånd. Hvorfor er disse spørgsmål vigtige? Fordi det er spørgsmål, som i både fredstid og skærpet fredstid ikke forsvinder.

For 50 år siden var filmen “Jaws” (Universal Studios, 1975) den mest sete film, i hvert fald i vores vestlige del af verden. Den enorme hvide haj, der angreb strandgæster og andre, der bevægede sig væk fra den trygge landjord. Den store trussel, som til sidst blev overvundet. Der er lavet mange analyser af filmen. Måske det slet ikke handlede om naturen mod mennesket, men om hvordan lader et forbrugerliv “æde os op”, uventet og meget voldsomt. Måske.

Det er ikke helt fair at sammenligne forskningsformidlende folkeoplysning med populærkultur og film. Men netop denne folkeoplysning er med til at give billeder af, hvad vi er konfronteret med, både på den korte og på den lange bane. Og det er en stor styrke både i og for et oplyst demokrati. Men tygger vi lidt mere ind til benet, så er værdien ved forskningsformidlende folkeoplysning, at den giver mulighed for at søge viden om emner, der både er i centrum for men præcist også i periferien af vores opmærksomhedsskive.

Gennem vores liv er behovet for bestemte former for viden ikke det samme. Vores oplevelse af, hvad der er nødvendigt at vide skifter med tiderne. Og her kan folkeoplysning gøre en forskel. Det er måske ikke hele sandheden, men folkeoplysning handler også om nødvendigheden af at vide det, som vi lige her og nu hverken oplever som relevant eller interessant.

Kunstig intelligens vil helt sikkert komme til at stå som en af vor tids største symboler. Både når det kommer til at kunne løse praktiske opgaver eller dykke ned i et informationsflow for at få opdateret viden. Er en vej frem til et mere folkeoplyst samfund og en mere informeret tid så at give alle danskere et premium abonnement på den mest førende sprogmodel? I 2005 fik alle danske elever i den danske grundskole et eksemplar af H. C. Andersen Eventyr (Gyldendal, 2005). Det skete i anledningen af den danske eventyrforfatters 200 års fødselsdag. Så der er fortilfælde for at give gratis adgang til særlig viden om tiden og livet, kulturen og hverdagslivet.

Men for at information (eller tekst) skal blive til viden, så skal den tygges, godt og grundigt igennem. For viden skal hjælpe os med at træffe beslutninger. Og det gør vi bedst sammen. Ligesom når vi spiser sammen, nyder et måltid sammen. Til hverdag, til fest og til højtider. Og det er hvad Folkeuniversitetet tilbyder. At mødes i fællesskab, for at tygge på de faglige, forskningsmæssige informationer så det kan blive til viden.

Vi lever i nye tider. Tiderne skifter. Vores viden om verden skifter. Men selvom vores verden i den grad er blevet individualiseret, så er der belæg for at fastholde: Sammen skaber vi viden, når vi mødes til at “tygge på” den information, som forskning i al dens mangfoldighed skaber.

Velbekomme.