Vejledning til Zoom

Processen med at koble sig på Zoom kan variere alt efter, om du bruger smartphone/tablet eller computer, hvilken internetbrowser du bruger og om du har brugt Zoom før. Derfor er det svært at lave én samlet vejledning, men vi vil gøre opmærksom på følgende:

- Hvis du bruger computer, og ikke har brugt Zoom tidligere, bliver du bedt om at downloade Zoom. Når filen er downloadet, skal du dobbeltklikke på den nede i bunden af din skærm/browser.

- Hvis du bruger en smartphone eller en tablet, og ikke har brugt Zoom tidligere, bliver du bedt om at downloade Zoom-appen.

- Hvis du allerede har Zoom installeret på din computer/smartphone/tablet, kan du blive bedt om at opdatere din version, før du kan tilgå undervisningen.

- Når du har klaret ovenstående, bliver du bedt om at udfylde navn og mailadresse. Du bestemmer selv, hvad du vil skrive her. Felterne skal dog udfyldes for at komme videre, så skriv evt. hej@hej.dk eller lignende, hvis du ikke ønsker at oplyse din mailadresse.

- Det er en god idé at klikke ind på linket i god tid og teste, at du kan få forbindelse. 

- Når du er kommet frem til skærmbilledet med teksten ”Please wait for the host to start this webinar”, skal du blot afvente, at underviseren starter webinaret. OBS: Opdater evt. siden, hvis der ikke sker noget, når klokken har passeret starttidspunktet. Du kan i mellemtiden teste lyden ved at trykke på ”Test My Speaker”. Klik derefter på ”Test speaker” øverst i det vindue, du kommer ind i.