Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Gruppearbejde - Sådan samarbejder dine elever
2511-231
Start
Fredag 28/3/25, kl. 09.00, 1 gang
Sted
Aalborg Universitet / Folkeuniversitetet, (k3 / 3.108)
Kroghstræde 3, seminarrum 3.108
9220 Aalborg Øst
OBS
Inkl. fuld forplejning
Pris
- Standard 650,00 kr.
Holdet er aflyst
Har du styr på dit gruppearbejde?
Har du styr på dit gruppearbejde? Danmark har en særlig tradition for at samarbejde om læring gennem pararbejde, gruppearbejde og projektarbejde. Fra elevernes skolestart bruges 80 % af tiden på fælles læringsprocesser. Selvom gruppearbejde rummer stort potentiale, kan det være udfordrende. Ikke alle elever oplever at bidrage lige meget – nogle arbejder hurtigt og effektivt, mens andre føler sig tilsidesat. Den dårlige nyhed er, at gruppearbejde altid vil være udfordrende. Den gode nyhed er, at vi løbende bliver bedre til at understøtte det.
På denne kursusdag sætter vi fokus på, hvad gruppearbejde er. Vi tager afsæt i både skolehistoriske og begrebsmæssige perspektiver for at stille spørgsmålet: Hvad ønsker vi egentlig at opnå med gruppearbejde?
Forskellige pædagogiske strømninger har bidraget til at kvalificere vores forståelse af samarbejde og inspireret til, hvordan lærere kan støtte eleverne i at samarbejde. Læreren bliver ofte det "usynlige medlem" i gruppearbejde, der balancerer mellem at støtte på afstand og undgå at overtage arbejdet. Dette rejser spørgsmålet: Hvordan støtter vi bedst elevernes gruppearbejde?
Gruppearbejde kan både være højtflyvende læringsoplevelser såvel som bundskrabende spildtid.Et klart formål og en stærk stilladsering kan højne kvaliteten – men hvad er kvalitet i gruppearbejde?
På kursusdagen vil vi undersøge kerneperspektiver på gruppearbejde, så deltagerne får sproglige redskaber til at forstå og evaluere deres praksis. Samtidig inddrager vi praktiske didaktiske greb, som kan styrke samarbejdet. Det bliver en dag, hvor både teori og praksis går hånd i hånd.
Målgruppe: Kurset henvender sig til undervisere, konsulenter og andre, der arbejder med undervisning. Der trækkes løbende tråde til forskning inden for undervisning på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Underviser: Jonatan Kolding Karnøe, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og cand.psych., Institut for Kommunikation og Psykologi. Tidligere gymnasielærer og lektor ved læreruddannelsen.
Program:
-
Fredag 28/3/25 kl. 09.00 - kl. 14.00 : AFLYST