Dæmoni og angst med Kierkegaard og Shakespeare

I Begrebet Angest fra 1844 udlægger Søren Kierkegaard angstens forskellige former.

Efter at have beskrevet ‘angsten for det onde’ – som man jo godt kan forstå – slutter han af med en mere forbavsende form: ‘angsten for det gode.’ For hvorfor søren (!) skulle man være angst for det gode?

Kierkegaard kalder det ‘dæmoni’ og karakteriserer det som ‘det indesluttede’.

På denne temadag vil vi fordybe os i Kierkegaards højst originale opdagelse af dette interessante psykologiske fænomen, som han i øvrigt mener, at alle mennesker har spor af.

Så hvorfor lukker vi mennesker undertiden os selv ude fra det gode og inde med vores egne nagende tanker og følelser?

For at gøre fænomenet anskueligt vil vi inddrage Shakespeares mageløse skuespil Othello. Her optræder nemlig en af Shakespeares mest nederdrægtige figurer, Iago, der med sine intriger får fanget stykkets øvrige figurer i hans fatale net – for os et studie i, hvordan dæmonien kan udbrede sig og komme til at herske.