Hasserisaften: Velfærdsstatens religiøse rødder (AFLYST)

Hanne Dahl vil med udgangspunkt i sin forskning fortælle om de rødder som ligger til grund for den moderne velfærdsstat. Hun vil i sit foredrag vise hvordan tilblivelsen af velfærdsstaten rækker langt bagom både socialdemokratiet og de sociale reformer i slutningen af 1800 tallet som vi normalt anser for velfærdsstatens fødselsår. Der kaldes i tiden på et kirken træder ind på scenen i kampen for danske værdier, men den har altid været der. I hvert fald når man taler om velfærdsstaten.

For at belyse dette har hun undersøgt tre byer; Aalborg samt Lübeck og Passau i Tyskland. Begrundelsen for at vælge dem er at de alle har et helligåndskloster, som stadig er i drift. Helligåndsklostre blev grundlagt af borgere, som gav store donationer for at bekæmpe fattigdom. Institutionerne har haft forskellige funktioner som hospitaler, børnehjem, plejehjem og fattighuse. Klostrene er alle blevet grundlagt før reformationen. Dette giver mulighed for at undersøge hvilke forandringer reformationen medførte i dagliglivet for fattige.

Hanne Dahl kommer frem til den konklusion, at kristne værdier spiller en vigtig rolle for velfærdsstatens historiske rødder i både Danmark og Tyskland. Men der er også andre faktorer, der spiller ind. For Danmark gælder, at udformningen af det enevældige kongedømme hænger tæt sammen med den måde kirken organiseres efter reformationen og dette er af stor betydning for skabelsen af den universelle velfærdsstat. En stor del af den fromhed der knytter sig til at gøre vel mod de fattige overlever, om end den med reformationen omformes efter et luthersk fromhedsideal, hvor det at gøre gode gerninger ikke opfylder en plads i frelseslæren.

I et bredere perspektiv er det nye ved denne afhandling forskningsmæssigt opdagelsen af betydningen af det ansvarlige eller myndige borgerskab. Måden man giver fattighjælp og synet på arbejdet i forhold til henholdsvis de værdigt og de uværdigt trængende, er i høj grad under indflydelse af begrebet om et ansvarligt eller myndigt borgerskab.

Dette sker på en måde der er så signifikant, at det bidrager til forståelsen af Max Webers teori om den protestantiske arbejdsetik. Måske er det, der af Weber defineres som en protestantisk arbejdsetik i stedet en germansk arbejdsetik og derfor ikke kun er et produkt af de religiøse ændringer reformationen fører med sig, men måske også en faktor i reformationens tilblivelse.