Teologisk voksenundervisning 4. årgang

Program:

• Fredag 5/9/25 kl. 15.30 - kl. 18.30
  Sæsonopvarmning: teologi for alle
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
• Lørdag 4/10/25 kl. 10.00 - kl. 14.15
  Kristendommens rødder
  Troels Engberg-Pedersen, Professor emeritus i bibelsk eksegese, Københavns Universitet
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  Har apostlen Paulus og evangelisten Johannes gjort brug af græsk-romersk filosofi? Hvis ja, spiller det så nogen rolle for os? Hvad har Athen at gøre med Jerusalem? Sådan spurgte kirkefaderen Tertullian i 2. århundrede e.Kr. Men går man tilbage til Det Nye Testamente i det 1. århundrede, har de to størrelser (græsk-romersk filosofi og den tidligste kristendom) meget mere med hinanden at gøre, end man senere har villet være ved. Foredraget vil orientere om de vigtigste typer græsk-romersk filosofi, der er relevante for spørgsmålet: Platon, Aristoteles og stoicismen. Derefter vil vi se på, hvordan centrale ideer hos henholdsvis apostlen Paulus og evangelisten Johannes forstås bedre, hvis man ser dem i lyset af specielt stoicismen. Til slut vil vi spørge os selv om, hvilken rolle besvarelsen af spørgsmålet spiller for os. Får vi bedre adgang til kristendommen (både den tidligste og her og nu), hvis vi ser på den i lyset af antik filosofi?
• Lørdag 25/10/25 kl. 10.00 - kl. 14.15
  Det hellige og det utilbørlige
  Lene Kühle, professor, Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  Efter at have beskyttet Gud og den religiøse følelse igennem århundreder blev blasfemiparagraffen afskaffet i 2017 i forlængelse af, at en blasfemisag var rejst efter afbrænding af en koran. Paradoksalt nok var den amerikanske prædikant Terry Jones, kendt for netop koranafbrænding, blot en måned tidligere blevet optaget på ’Hadprædikantlisten’. Prædikanterne på listen siges at forbryde sig mod 'det moderne hellige', demokratiet. Med 'Koranloven' (2023) beskyttes religiøse skrifter mod utilbørlig behandling. Betyder det, at blasfemi selvom det måske ikke rigtig hører til i en moderne verden, ikke er så let at slippe af med?
• Lørdag 15/11/25 kl. 10.00 - kl. 14.15
  Den tidlige kristne billedverden
  Sandra Kastfelt, sognepræst i Mariendal Kirke på Frederiksberg og BA i kunsthistorie
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  I kristendommens tidligste tid blev der skrevet breve, salmer, prædikener og evangelier, men først omkring år 200 kom en billedverden langsomt frem som enkle dekorationer på personlige brugsgenstande som ringe, skåle og olielamper. De kristne overtog motiver fra samtidens mangfoldige billedunivers som fugle og hyrder, skibe, fisk og små figurer af personer med armene løftet i bøn. Elskede motiver fik en ny og dybere mening og blev til trosbilleder. Efterhånden blev de dekorative småmotiver til udsmykninger på gravvægge og i de ældste kirkerum og i midten af 200-talet dukkede de første spæde billeder af Jesus op dybt i katakombernes fugtige mørke. Da kejser Konstantin i det tidlige 300-tal gjorde kristendommen til en anerkendt religion, var en rig billedverden klar til at blomstre i 300-tallets store kirkebyggerier.
• Lørdag 6/12/25 kl. 10.00 - kl. 14.15
  Hannah Arendt – totalitarisme og det ondes banalitet
  Anne Marie Kragh Pahuus, filosof, ph.d., Aarhus Universitet
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  Hannah Arendt udgav i 1951 den første store analyse af det totalitære som fænomen og ti år efter fulgte hun retssagen mod naziforbryderen Adolf Eichmann. Arendt giver med sit værk både en beskrivelse af et samfund, hvori den radikale ondskab og nazismens ideologi kunne slå rod og en original analyse af en ofte overset side af ondskaben, som hun kaldte det ondes banalitet. Bedst forstår man hendes filosofi om det politiske ved også at se på hendes teologiske tanker om forsoning, håb og åbenbaring. Vi dykker ned i centrale steder i værket for at få et greb om hendes tanker og for at forstå, hvor relevansen af Arendts tænkning er størst i dag.
• Lørdag 10/1/26 kl. 10.00 - kl. 14.15
  Kanon-dannelsen - kampen om Bibelen og de hemmelige evangelier
  Kasper Bro Larsen, professor, Aarhus Universitet
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  Det Nye Testamente består af 27 skrifter, men hvorfor lige dem? Var det kejseren og oldkirkens ledelse, der stod bag? Og hvad er historien bag de apokryfe evangelier, der ikke kom med i Det Nye Testamente: Thomasevangeliet, Mariaevangeliet, Jakobs Forevangelium osv.? Foredraget fortæller historien om Bibelens tilblivelse. Som med alle kanondannelser er det en historie om inklusion og eksklusion.
• Lørdag 31/1/26 kl. 10.00 - kl. 14.15
  Kristendommens indførelse i Danmark
  Peter Pentz, fil.dr., museumsinspektør Nationalmuseet, kurator på udstillingen Vølvens varsel
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  ”…og gjorde Danerne Kristne..” …og meget mere! For Harald Blåtands pral på den store Jellingsten handler ikke kun om et skift mellem Asatro og Kristendom, mellem vølver og helgener. Det var et skift i værdier (som kun sporadisk er omtalt i skriftlige kilder), i forståelsen af verden og måden, hvorpå man levede — om krig, køn død, fra Valhalla til Paradis. Forelæsningerne vil dreje sig om arkæologiens bidrag til at forstå det intellektuelle, spirituelle og moralske univers, som vikingerne levede i og som langsomt ændrede sig i kølvandet efter religionsskiftet. Det er en verden, der næppe kunne være mere anderledes end vores egen - filosofisk, moralsk og oplevelsesmæssigt - men som vi alligevel kan genkende som indbegrebet menneskelig.
• Lørdag 28/2/26 kl. 10.00 - kl. 14.15
  Menneskesyn
  Thomas Schwarz Wentzer, professor MSO i filosofi, Århus Universitet
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  Undervisningen vil præsentere menneskesyn, der tematiserer metafysiske, teologiske og etiske aspekter af menneskets naturlige utilstrækkelighed. For åbenbart må vi mennesker først lære det at være menneske. I denne optik er humanisme den samlende betegnelse for kulturteknikker, der hjælper os med det, at blive mennesker. Ideen om antropoteknik anerkender, at vi mennesker kompenserer for vores naturlige mangler ved at udvikle adfærdsregler og værdisystemer, for at kunne leve et godt og retfærdigt liv med os selv og hinanden. Men talen om antropoteknik har i vore dage fået en nærmest diabolsk betydning, når teknologien skifter fra at være et redskab til at blive til sin egen verden og værdisystem. Det er ved at gå op for mange af os, at det at være fri, kan være en forbandelse. Især, hvis Nietzsche’s ord – ”Gud er død” – er korrekt.
• Lørdag 21/3/26 kl. 10.00 - kl. 14.15
  Det kristne frihedsbegreb
  Bo Kristian Holm, professor MSO, Institut for Kultur og Samfund - Systematisk Teologi, Aarhus Universitet
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg
  I et af Luthers mest kendte skrifter, ”Om et kristenmenneskes frihed”, begynder han med at slå fast, at den kristne er den mest frie af alle mennesker, ikke underlagt nogen, og samtidig den mest forpligtede af alle, underlagt alle. Dette dobbelte syn på mennesket udgør kernen i det evangelisk-lutherske syn på mennesket. Med udgangspunkt i Luthers dobbelte bestemmelse af mennesket vil vi trænge dybere ind i, hvad Luther egentligt mener, og undersøge, hvad bestemmelsen har betydet og kan betyde for et menneskes forståelse af sig selv og sin omverden. Og vi vil se kritisk på nogle af de misforståelser, bestemmelsen har ført med sig.
• Lørdag 18/4/26 kl. 10.00 - kl. 14.00
  Afslutningsfest
  Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000, Aalborg