Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Ta' på vinterdannelse med Folkeuniversitetet

Velkommen til endnu et vinteruniversitet på den gamle købmandsgård, Svalegården, i Hasseris. I uge 5, fra mandag til fredag, byder vi på et program med fuldt fokus på 'lederen af den frie verden' og, vil nogle mene, en kompliceret allieret, nemlig USA.

Vi har samlet en række af de forskere, der ved allermest om USA og i en tid, hvor alting er politisk og bliver politik, når vi snakker om USA, vil vi under dette forløb koncentrere os mere om USAs historie, samfundsforhold, litteratur, kunst og storbyerne og musik og film. Og vi skal også smage på vinen.

I forløbet er inkluderet morgenmad, frugt, kaffe i løbet af dagen, vinsmagning og amerikansk inspireret frokost (inkl. et glas vin, øl eller vand) fra Restaurant Svalegårdens fremragende køkken.

Program:

Mandag
08.45 – 09.15: Morgenbrød og kaffe
09.15 – 12.00: Musiklivet i New York fra slutningen af 1800 tallet og frem ved Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organist
12.00 – 13.00: Frokost
13.00: Fri

Tirsdag
08.45 – 09.15: Morgenbrød og kaffe
09.15 – 12.00: De brølende 20'ere og den amerikanske drøm: fra Den Store Gatsby til Den Gamle Mand og Havet ved Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab, kulturformidler
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 14.45: Tilbage til naturen - før og nu: Walden - livet i skovene & Captain Fantastic ved Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab, kulturformidler

Onsdag
08.45 – 09.15: Morgenbrød og kaffe
09.15 – 12.00: Amerikanske linjer: mellem abstraktion og realisme ved Gitte Tandrup, mag.art., kunsthistoriker
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 14.45: New York ved Lars Sand Kirk, arkitekt MAA

Torsdag
08.45 – 09.15: Morgenbrød og kaffe
09.15 – 12.00: USAs historie: fra meget lidt til den mest magtfulde nation på kloden ved Mads Fuglede, cand. mag. historie og filosofi, politiker og USA-ekspert
12.00 – 13.30: Frokost og foredrag: Fra Phylloxera til Paris-dommen: om den amerikanske vin ved René Langdahl Jørgensen, cand.mag., vinekspert
13.30 – 15.15: USAs historie del 2 ved Mads Fuglede, cand. mag. historie og filosofi, politiker og USA-ekspert

Fredag
08.45 – 09.15: Morgenbrød og kaffe
09.15 – 12.00: Mellem storhed og fald – Hollywood fra 1945-1980 ved Andreas Halskov, ekstern lektor i medievidenskab, Aarhus Universitet
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 14.45: Jazzhistorien fortalt i ord og toner ved Peter Uldahl, cand.mag., musikhistoriker, musiker og Peter Udengaard, tidligere orkesterchef for Aarhus Jazz Orchestra



VIGTIG INFORMATION OM TILMELDING:
Fristen for tilmelding er d. 19/1. Se gældende afbestillingsregler under tilmelding her på siden. Forløbet er i øvrigt uden indkvartering.

Program:

  • Mandag 26/1/26 kl. 09.15 - kl. 12.00
    USAs historie: fra meget lidt til den mest magtfulde nation på kloden
    Mads Fuglede, cand.mag., USA-analytiker
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
    Fra 1880 til 1945 gennemgik USA en dramatisk udvikling præget af industrialisering, økonomisk vækst, sociale omvæltninger og global indflydelse. Vi skal følge historien fra væksten i stål-, jernbane- og olieindustrien og opfindelser som elektricitet og telefonen, over et stigende internationalt engagement og økonomisk boom til Den Store Depression og 2. Verdenskrig
  • Mandag 26/1/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
    USAs historie del 2
    Mads Fuglede, cand.mag., USA-analytiker
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
  • Tirsdag 27/1/26 kl. 09.15 - kl. 12.00
    De brølende 20'ere og den amerikanske drøm: fra Den Store Gatsby til Den Gamle Mand og Havet
    Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab, kulturformidler
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
    Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald fra 1925 giver os et pust af og bliver selve indbegrebet af den nye moderne verden med vildskab, jazz, penge og forfald og frit valg af egen moralske skæbne. Endnu en kæmpe amerikansk klassiker, nemlig Ernest Hemingways Den gamle mand og havet fra 1952, åbner op for mere symbolske og eksistentielle dimensioner af livet og dets evige vilkår: at det en dag skal ende.
  • Tirsdag 27/1/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
    Tilbage til naturen - før og nu: Walden - livet i skovene & Captain Fantastic
    Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab, kulturformidler
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
    En ny måde at se naturen på dukker op i slut 1700- og start 1800-tallet, hvor man hylder naturen, dyrker naturen, får tanker om at beskytte naturen og komme i bedre kontakt med den på alle mulige måder. Det kunne på mange måder minde om et natursyn, vi har haft i nyere tid. Og her parres en ægte amerikansk klassiker og naturbog fra 1854 Walden - Livet i skovene af Henry David Thoreau med Viggo Mortensen filmen fra 2016: Captain Fantastic.
  • Onsdag 28/1/26 kl. 09.15 - kl. 12.00
    Amerikanske linjer: mellem abstraktion og realisme
    Gitte Tandrup, mag.art., kunsthistoriker
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
    Den amerikanske modernisme har flere tråde. Man står på skuldrene af de europæiske mange ismer. Men man vil også finde sit eget udtryk. Med Hopper's 'Natteravne' er man som indkapslet i det moderne liv. Abstrakt ekspressionisme udvikles og ses f.eks. i Mark Rothkos firkant, Jackson Pollocks ’drippainting’, Willem de Koonings rablende kvinder for at blive afløst af pop-kunst og 60'ernes tomme virkelighed.
  • Onsdag 28/1/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
    New York
    Lars Sand Kirk, arkitekt MAA
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
    Hør om New Yorks historie, arkitektur, skyskrabere og kunst - fra New Amsterdam til New York. Fra kolonitiden til moderne arkitektur og skyskrabere i NY. Der fortælles om de verdenskendte museer MoMA, Whitney Museum of American Art, Guggenheim og Metropolitan Museum og museernes samlinger - og vi går i fodsporet på kendte kunstnere Edward Hopper, Andy Warhol og Donald Judd i Greenwich Village og Soho. Der fortælles om New Yorks kendte skyskrabere samt arkitekterne bag. Der fortælles også om kunstnerne bag The Hudson River School.
  • Torsdag 29/1/26 kl. 09.15 - kl. 12.00
    Musiklivet i New York fra slutningen af 1800 tallet og frem
    Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organist
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
    I slutningen af 1800-tallet begyndte klassisk musik at finde en unik stemme i Amerika, særligt i New York, hvor institutioner som New York Philharmonic og Carnegie Hall blev centrale platforme for europæiske mestre som Mahler og Dvořák. Samtidig begyndte amerikanske komponister som Charles Ives at udfordre traditionelle europæiske idealer. Ives blandede amerikansk folkemusik, eksperimentelle teknikker og dybt personlige elementer, hvilket satte fundamentet for den moderne amerikanske musikkultur. Også Schoenberg emigrerede senere til USA og bidrog til at blande klassisk musik med filmmusikkens narrative kraft.
  • Torsdag 29/1/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
    Fra Phylloxera til Paris-dommen: om den amerikanske vin
    René Langdahl Jørgensen, cand.mag., vinexpert
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
    Vi tager på en rejse i den amerikanske vins verden fra de Europæiske vinmarkers nære kollaps og de amerikanske vinsorters redningsaktion til den skelsættende vinsmagning i 1976, hvor vine fra Californien for første gang blev smagt 'blindt' op mod store franske vine - og vandt.
  • Fredag 30/1/26 kl. 09.15 - kl. 12.00 : AFLYST
    Mellem storhed og fald – Hollywood fra 1945-1980
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
    Vi ser på omkalfatringen af den amerikanske filmindustri i efterkrigstiden – fra 1940'ernes guldalder til den begyndende disintegration, som man så i 1960'erne, og frem til Hollywoodfilmens renæssance i 1970’erne. I denne forbindelse beskæftiger vi os med nogle af periodens mest skelsættende værker og instruktører – fra Stanley Kubricks Dr. Strangelove (1964) og John Schlesingers Midnight Cowboy (1969) til Milos Formans One Flew Over the Cuckoo's Nest (1975) og Martin Scorseses Taxi Driver (1976). Første verdenskrig forandrede det globale filmlandskab og gjorde Hollywood til den største filmindustri i verden. Noget der blev forstærket af tonefilmens ankomst i slutningen af 1920'erne. Efter anden verdenskrig forandrede landskabet sig igen, og det er denne forandring af filmindustrien og filmkunsten, som vi her skal kigge nærmere på. Det er en fascinerende og eksplosiv periode i amerikansk film, der på mange måder syntes at afspejle de generelle samfundsmæssige forandringer som man så efter 1945.
  • Fredag 30/1/26 kl. 13.00 - kl. 14.45
    Jazzhistorien fortalt i ord og toner
    Peter Uldahl, cand.mag., musikhistoriker, musiker og Peder Udengaard, tidl. orkesterchef for Aarhus Jazz Orchestra, BA scient.pol.
    Restaurant Svalegården, Einar Packness Vej 2, 9000, Aalborg
    Hvordan hænger jazzens tilblivelse sammen med, hvem der vandt Den Amerikanske Borgerkrig og bomuldsmarkerne i sydstaterne i USA? Hvorfor kalder Miles Davis jazz for revolutionens storebror? Og hvordan hænger de forskellige stilarter og epoker sammen med den historiske periode, de udvikler sig i?
Føj holdet til favoritter
Samarbejdspartnere

Restaurant Svalegården