Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
I perioden fra begyndelsen af 1800-tallet til starten på Første Verdenskrig udvandrede omkring 300.000 mænd, kvinder og børn fra alle dele af Danmark. Langt hovedparten af disse rejste til Amerika i håb om, at de her kunne skabe sig en ny og bedre tilværelse end den, de kunne se frem til, hvis de blev i Danmark.
I 1917 ændredes livsvilkårene sig brat i det Amerika, de havde bosat sig i. Årsagen var, at Amerika blev en aktiv part i Første Verdenskrig, der på dette tidspunkt havde raset i næsten tre år primært i Europa og i det europæiske koloniområder. Amerikas deltagelse i verdenskrigen fik betydning for alle mænd og kvinder, der boede i landet. Den gav således også genlyd i indvandremiljøet i Amerika. Her blev blandt andet tyske, svenske, norske og danske indvandrere nødt til at tage stilling til, om Amerikas krig også var deres krig.
Blandt de danske udvandrere var der mange – faktisk op mod 30.000 - der enten meldte sig frivilligt eller blev tvangsudskrevet til den amerikanske hær. Det var indvandrere i Amerika, der oprindeligt kom fra alle dele af Danmark. Unge dansk-amerikanske mænd blev sendt til fronten som befalingsmænd eller soldater. Unge dansk-amerikanske kvinder deltog ganske frivilligt i krigen som fx sygeplejersker eller telefonoperatører. En del af de danske krigsdeltagere mistede livet og blev begravet i fremmed jord.
Program:
-
Onsdag. 12/3/25 kl. 17.00 - 18.45 : AFLYST