Slægtsforskning: Stræk og spar. De aalborgensiske husholdninger i en rationeringstid
2611-011
Start
Tirsdag 10/3, kl. 19.00, 1 gang
Sted
Aalborg Universitet, (k3 / 2.132)
Kroghstræde 3, seminarrum 2.132
9220 Aalborg Øst
OBS
Medlemmer af DSA har fri adgang mod fremvisning af medlemskort
Pris
- Standard 175,00 kr.
I populærkulturen bliver rationering og vareknaphed under besættelsen ofte reduceret til drømmen om rigtig kaffe og tobak. Men i virkeligheden var husmødrene hele tiden på overarbejde for at opretholde normaliteten i familierne.
Det lykkedes imidlertid at omstille husholdningernes forbrug, mens ressourcerne blev stadig færre og inflationen højere, hvad enten det drejede sig om at spare på energien, strække fødevarerne eller genbruge sæbevand.
I foredraget kan man høre om, hvordan husmødrene i Aalborg med hjælp fra husholdningseksperter fandt løsninger på mange af de daglige udfordringer uden at gå på kompromis med sundhed og hygiejne. Viden blev således en nødvendighed, men der kunne hentes god information i Aalborg Stiftstidende, der rådgav om næsten alt fra strækning af smør til henkogning, og hvordan man kunne sy varmt tøj af gamle rester – eller af avispapir.
Program:
-
Tirsdag 10/3/26 kl. 19.00 - kl. 20.45Dorte Christensen, cand.mag., Historiens Gang
Danske Slægtsforskere Aalborg