Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Hør om de store linjer og de vigtigste begivenheder i Verdens historie fra ca. 10.000 f.v.t. og frem til i dag.

Temadagen vil fokusere på de væsentligste forskelle og ligheder mellem verdensdelenes historie, og på, hvordan den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i de forskellige dele af verden altid gensidigt har påvirket hinanden.

Temadagen er baseret på underviserens nye bog 'Verdens historie - Fra oldtiden til i dag' (Gyldendal 2025), og den vil være opdelt i fire kronologiske hovedafsnit:

1. Fra forhistorisk tid til historisk tid (ca. 10.000 f.v.t.–ca. 1000 e.v.t.): Udviklingen fra jæger-, samler- og fiskersamfundene over bondekulturerne til kulturerne, hvor store byer, skriftsprog, statsdannelser og imperiebyggeri spillede en væsentlig rolle.

2. Splittelse og samling (ca. 1000-1500): I de fleste verdensdele var denne periode præget af skiftevis politisk opsplitning og politisk samling. Imperier og stater blev opbygget for nogle år senere igen at gå i opløsning.

3. Nye kontakter (ca. 1500-1900): Kontakten mellem de forskellige verdensdele blev kraftigt udbygget i denne periode. Europæerne opdagede, udforskede, koloniserede og erobrede store dele af den øvrige verden. Men samtidig gik især den kulturelle påvirkning også den modsatte vej.

4. Globaliseringen accelererer (ca. 1900-2025): Den voksende globalisering ses både i verdenskrigene og Den Kolde Krig, men især efter 1990 er de forskellige dele af verden i stadig større grad blevet forbundet med hinanden gennem teknologi, flygtningestrømme og grænseoverskridende miljø- og klimaproblemer.

Program:

  • Lørdag 27/9/25 kl. 10.00 - kl. 16.00 : AFLYST
Føj holdet til favoritter