KUNSTHISTORIE: Værd at vide om kunst

Program:

• Mandag. 15/9/25 kl. 17.00 - 18.45
  Sygdom i kunsten
  Kamma Overgaard Hansen, kunsthistoriker, cand.mag., ph.d.
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst
  Kunstnere har til alle tider skildret det syge menneske – fra bibelske motiver, hvor Jesus helbreder de syge, over verdenskrigenes portrætter af krigsinvalider, symbolismens syge piger og helt frem til i dag, hvor kunstnere både skildrer og undersøger sygdom og funktionsnedsættelser gennem deres praksis. Denne forelæsning præsenterer kunstens omgang med det syge menneske. Vi skal se på kunstneriske bearbejdninger af krigsskader og granatchok hos Otto Dix og J. F. Willumsen; på sygdom som et mellemstadie mellem liv og død hos Ejnar Nielsen og Edvard Munch; på symbolske og selvbiografiske skildringer af smerte og kritisk sygdom hos Frida Kahlo og Hannah Wilke; og på samtidskunstneres billedliggørelse af livet med sygdom eller funktionsnedsættelser. Vi vil i dagens løb også se på, hvad kunsten kan i forhold til at italesætte de vilkår og forandringer, som sygdommen indstifter i vores liv. Kan kunsten bidrage til vores forståelse af det syge menneske?
• Mandag. 22/9/25 kl. 17.00 - 18.45
  Kærlighed i kunsten
  Gitte Tandrup, mag.art., kunsthistoriker
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst
  Et kys, en omfavnelse, relationen til den anden, i tillid eller dæmrende uro. Hvordan har billedkunsten skildret dette urtema gennem tiden? Det er Amor og Psyche, vist med charme og kompleksitet i antikken. Det er drømme om kærlighedsbånd som hos Dante, og de svære historier som hos Boccaccio, som man elskede at skabe malerier af i 1800-tallet. Det er en række af kys, hos Munch, Rodin, Klimt, Brancusi, Picasso og andre.
• Mandag. 29/9/25 kl. 17.00 - 18.45
  Døden i kunsten
  Peter S. Meyer, mag.art. i kunsthistorie, ekstern lektor, Københavns Universitet
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst
  Livets store udfordring er døden og derfor skildres det også i kunsten. Fra dødedans billederne og dødsmasker til sorgen over livets mening i mere moderne forstand. Melankoli er netop en reflektion over livet og døden. og: John Everett Millais, Arnold Böcklin, Edvard Munch.
• Mandag. 6/10/25 kl. 17.00 - 18.45
  Børn i kunsten
  Kamma Overgaard Hansen, kunsthistoriker, cand.mag., ph.d.
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst
  Foredraget handler om børn og den måde, de er blevet portrætteret på op igennem den vestlige kunsthistorie – fra uskyldige små til komplekse personligheder med store følelser. Vi skal se på, hvordan børnene indgår i maleri, skulptur og fotografi som eksponenter for forskellige funktioner i samfundet og for forskellige egenskaber. Og vi zoomer ind på, hvad der sker, når børn portrætteres på måder, der er på kant med konventionerne. Vi skal også se på, hvordan overgangsfasen mellem barn og voksen er skildret eller til tider ignoreret i den kunstneriske tilgang til børn som motiv. Undervejs skal vi møde ældre malere som Diego Velasquez, Wilhelm Marstrand, Edvard Munch og J. F. Willumsen – og nulevende kunstnere som Sally Mann, Erik A. Frandsen og Thomas Struth.
• Mandag. 20/10/25 kl. 17.00 - 18.45
  Livets aldre i kunsten
  Peter S. Meyer, mag.art. i kunsthistorie, ekstern lektor, Københavns Universitet
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst
  Tværs gennem historien kan vi genkende følelser og motiver så vi mærker i dag. Livets aldre har optaget kunstnere gennem hele kunsthistorien , barndom, ungdom det voksne liv og alderdommen optræder som motiver, men skildres forskelligt af kunstnere som Vigeland, Leonardo da Vinci, Mary Cassatt og Elmgreen & Dragset.
• Mandag. 27/10/25 kl. 17.00 - 18.45
  Tro og kristendom i kunsten
  Birgitte Bech, cand.theol., cand.mag.
  Aalborg Universitet, (k3 / 3.135), Kroghstræde 3, seminarrum 3.135, 9220, Aalborg Øst
  Vi præsenterer en række karakteristiske værker og epoker i dansk kunsthistorie, som gennem det meste af et årtusinde domineredes af kristne fortællinger og trosudtryk. Efter en kirkelig stagnationsperiode skabte 1800-tallets danske guldalder samt vækkelsesbevægelserne fornyelse af det kristne billedsprog. Modernismens religionskritik bragte nye udfordringer, men i dag synes kirkekunsten mere blomstrende end nogensinde: Nogle af Danmarks største kunstnere er på banen i kirkerne med deres meget forskellige kristendomsfortolkninger, som i høj grad fortjener vores opmærksomhed.
• Mandag. 3/11/25 kl. 17.00 - 18.45
  Krig i kunsten
  Birgitte Zacho, mag.art., kunsthistoriker
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst
  I sejrherrernes tjeneste har kunsten lige siden antikken skildret krige og erobringer. Da Hannibal krydsede Alperne med sine elefanter skabte han også et evigt motiv i kunsthistorien, som inspirerede Jacques-Louis David, da han malede Napoleon i de samme bjerge. Men krig har også tabere, og både Caspar David Friedrich og Francisco Goya skabte fremragende værker, som reaktion på Napoleons erobringstogter. Siden har den menneskelige lidelse været i centrum hos kunstnere som Otto Dix og Käthe Köllwitz. Hele følelsesregistret kommer i spil, når kunsten skildrer krig.
• Mandag. 10/11/25 kl. 17.00 - 18.45
  Vildskab i kunsten
  Helle Solhøj, cand.mag., kunsthistoriker
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.132) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.132, 9220, Aalborg Øst
  Et foredrag om vilde planter på papir, porcelæn og lærred. Oplev naturens vilde skønhed, hvor kunst og videnskab går hånd i hånd. Vi dykker ned i historien om det imponerende botanikværk Flora Danica, som mellem 1761 og 1883 kortlagde hele 3.240 vilde planter fra det danske kongerige. Her møder vi de detaljerige illustrationer af vilde planter på kobberstik, der blev skabt med en næsten videnskabelig præcision og nænsomt farvelagt af kvindelige kunstnere. Samtidig følger vi sporene til det berømte Flora Danica taffelservice, hvor billederne fra botanikværket fra 1789 fandt vej til det strengt funktionsbestemte stel med vilde, kaotiske dekorationer. Men vildskaben stopper ikke her! Vi kaster også et blik på, hvordan vilde planter fandt vej ind i malerkunsten i 1700- og 1800-tallet.